På min tur rundt i området kom jeg forbi denne bro, som var et godt sted til lige at lægge en cache. Broen fører over Karlstrup Møllebæk, som jeg ikke rigtigt har kunnet finde nogen oplysninger om. Jeg tror bækken har sit navn efter Karlstrup Mølle, som lå ved Møllegaard vest for Tåstrupvej og tæt på Solrød Golfklub. På kort ser det også ud som om, at Karlstrup Møllebæk starter her.
Fra Team Warmings log: Møllebækken er en forholdsvis ny bæk eller den sidste del af den med udløb her i Køge Bugt er i hvert fald, og er en del af den plan, der skal sikre de lavtliggende områder inde i land mod eventuelle oversvømmelser. Bækken har fået et ganske fint løb, og det er hyggeligt med de små broer.