Mindesten for Danmarks befrielse 5. maj 1945.
Mindestenen blev rejst i 1946. Stenen består af granit.
Inskription:
Cx
5. Maj 1945.
Danmark var i Lænker lagt
knuget hårdt af Fjendemagt
unge Helte måtte bløde
stred og døde.
Men da gav os Gud paany
Fred og Friheds Morgengry
Mindestenen er placeret på en rund græsplæne, der måler 12 m. i diam. Derudover er der 1 m. belagt med brosten hele vejen rundt.
Hele det runde anlæg er omkranset af en bøgehæk.
En kreds af beboere i den tidligere Radsted kommune tog initiativ til rejsningen at stenen.
Finansieringen blev foretaget ved indsamling blandt kommunens beboere.
Sakskøbing kommune ejer og vedligeholder i dag mindesmærket.