FYNSK MYSTERY MATRIX 3030 På sporet
I starten af 2019 gik en lille gruppe fynske geocachere sammen om et projekt. De ville lave 81 mysterier på Fyn. Et mysterie for hver D/T kombination der findes. Ikke noget med en fin geoart eller en powertrail. 81 mysterier placeret hvor man havde lyst på Fyn. Eneste krav den geografiske placering og den unikke D/T.
CACHEN ER IKKE PLACERET PÅ OVENSTÅENDE KOORDINAT
--------------------------------------------------------------
Cachen er på N55 21.A+B+C - E010 39.D+E+F
--------------------------------------------------------------
Jeg tænkte, at det var på tide at præsentere mig selv. Jeg hedder Kenneth og er født i 1978 samme år som DSB fik MR togsættene. Jeg er født og opvokset HER, men det er en helt anden opgave.
Jeg flyttede til Ullerslev i 2000 og bor stadigvæk i dette samme hus. I 2009 fik jeg selskab af min bedre halvdel og hendes 3 børn. Det betød at huset til tider var lidt småt, når der også skulle være plads til mine 2 børn, 1 hund og 3 katte.
Jeg er ansat som Lokomotivfører i DSB og får lov til at se store dele af Danmark. Jeg møder altid det samme sted i Odense, men mine ture går mange steder hen. Jeg kører dog mest på banen mod Svendborg. Når jeg kører til Sjælland, så er endestationen oftes Østerport eller Lufthavnen. Jeg ser altid mindst en flyvemaskine på turen til København. Der er lidt flere muligheder når jeg kører til Jylland. Her kan jeg køre til Århus, til Esbjerg eller måske et smut til Sønderborg. Min favorit strækning er helt klart Tinglev-Sønderborg. Her har jernbanetiden stået stille i rigtig mange år. Det er som at blive sat 30 år tilbage i tiden. Når jeg som kommer tilbage til Odense, så sætter jeg mig ind i min bil og kører hjem til Ullerslev. Så er jeg heller ikke ret langt fra cachen.
God jagt og pas på dig selv. Vigtig info i geotjekker.
