Som lærer bliver man nogle gange udfordret på forskellige måder af de skønne elever. Den efterfølgende historie er fuldstændig opdigtet, men der er overraskende mange sande elementer i historien!
Mød Rasmus!
Rasmus er en skoleelev, der normalt sidder på sin plads i klassen lige her, hvor de fiktive startkoordinater ligger. Rasmus bor et kort stykke stik øst for skolen (og koordinaterne). Jeg kører til gengæld en håndfuld kilometer mod nord hver morgen for at undervise Rasmus og resten af hans klasse.
For det meste var Rasmus en sød og arbejdsom elev, men en mandag eftermiddag i sidste lektion var vi alle sammen ved at være møre. Rasmus var ikke så koncentreret og min tålmodighed var tyndslidt efter en lang dag på arbejdet. Vi var i gang med gennemgangen af opgaverne:
Mig: "Er der nogle, der kan give mig svaret på opgave 55?"
Rasmus' finger skød straks i vejret, på trods af at han tydeligvis ikke havde hørt efter. Han fik dog lov til at svare (troede jeg)
Rasmus:"Hvad var svaret på opgave 12?"
Mig (lettere opgivende): "Rasmus, vi er altså kommet videre i gennemgangen! Kan du tage og følge lidt mere med?"
Rasmus nikkede og prøvede at følge lidt med. Der gik dog kun et par minutter, før hans hovede lå på hans hænder på bordet.
Lettere irriteret gik jeg videre med gennemgangen af opgaverne. Der gik nogle opgavers tid hvor han næsten faldt i søvn. Men så...
Mig: "Hvad er arealet af en rektangel med længde 11 og bredde 4?"
Rasmus' hovede skød op fra bordet sammen med fingeren. Jeg blev så overrasket, at jeg gav ham lov til at svare.
"Det er 31", svarede han fjollet.
Jeg blev endnu mere irriteret på ham og bad ham om at tænke sig mere om.
Efter noget tid, hvor han gang på gang var kommet med forkerte svar på spørgsmålene, var resterne af min tålmodighed brugt op! Jeg hævede stemmen og sagde: Næste gang du svarer forkert på et spørsmål klipper jeg fingeren af dig!"
Rasmus kender mig godt nok til at vide, at jeg kan finde på at komme med tomme trusler i stil med dette.
Efter at være kølet lidt ned, gik jeg videre til næste opgave: "Hvad er kvadratroden af 17.161?
Rasmus' finger røg endnu en gang til vejrs og inden jeg fik stoppet ham, råbte han: "705!"
...
Dagen efter var Rasmus hjemme igen fra skadestuen og jeg sad til møde med min leder og Rasmus' forældre, der undrede sig over, hvor Rasmus finger var blevet af!