Se generel info om turen under #01 - Ud eller hjem - TTTR
Før jeg udgav mine første cacher i Uggerby Plantage i juni 2014, havde der kun været TRE cacher tidligere i hele plantagen! De to af dem eksisterede stadig på det tidspunkt jeg startede. Den ene lå bag toilethuset ved nedkørslen til stranden (Tolstrupvej) og den anden lå hvor #08 - Gensynsglæde nu ligger.

Den tredje ... eller, - det var jo sådan set den første(!) ... blev lukket flere år før jeg selv begyndte som geocacher. Det var cachen Uggerby Aa, der blev frigivet den 9. juni 2005.
Desværre fik cachen et brat endeligt, da den øjensynligt blev mugglet allerede i oktober 2006, og da CO droppede ud af legen kort efter de første DNF'er, blev cachen tvangsarkiveret året efter. Det betød faktisk, at der i tre år overhovedet ingen cacher var i hele Uggerby Klitplantage. Først i pinsen 2010 fandt der igen et par cacher vej til dette skønne område.
Den enebærbusk den gamle cache var gemt under, står stadig på bakketoppen på det oprindelige koordinat, men da jeg synes det sted er lige lovlig udsat, har jeg trukket den nye cache lidt ind i terrænnet på den modsatte side af stien. Det er udsigten bestemt ikke blevet ringere af. Jeg er lige ved at tro, at det er plantagens bedste udsigt der findes her!
Den nye cache er slet ikke så pompøs som den gamle. Til gengæld kan den forhåbentlig så få lov at leve i noget længere tid ... Og opnå væsentlig flere besøgende end de 67, som nåede at lægge vejen forbi Uggerby Aa.