Skip to content

RR - Jægersborg Hegn Traditional Cache

Hidden : 5/7/2019
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


I 1669 indhegnede Frederik 3. et stykke skov til kongelig dyrehave. Her findes i dag Charlottenlund Skov. Skovene i Nordsjælland var vigtige jagtområder for kronen.  Da Frederik 3.’s søn Christian 5. blev konge i 1670, udvidede han den kongelige dyrehave mod nord og indhegnede hele området for at skaffe sig et ordentligt jagtterræn. Kongens slot i Ibstrup samtidig fik samtidig nyt navn - Jægersborg Slot. Den kongelige dyrehave fik derfor navnet Jægersborg Dyrehave. Det er det område, som i dag udgøres af Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave tilsammen.


I 1693 blev hegnet udskiftet med et solidt hegn af egestolper og fyrretræslægter udflettet med enebær, ege- og granstager.  Der blev også lavet nye porte og jagtlåger. I Christian 5’s tid var det kun personer i kongelig tjeneste eller folk med tjenstligt ærinde, der havde adgang til skoven. Det var forbudt for alle andre at gå ind i kongens dyrehave. Hvis nogen lavede skader på hegnet blev de idømt et halvt års tvangsarbejde på Bremerholm – flådens værksted i København. Den strenge straf var for at undgå tyveri af brænde fra skoven, for at undgå at bønderne sendte deres svin på olden inde i dyrehaven og for at beskytte vildtet mod krybskytteri. Flere steder ved portene ind til Jægersborg Hegn, f.eks. ved Rundforbiporten, kan hegn af samme slags, som blev sat op i 1693, stadig ses.


Indhegningen af den kongelige dyrehave betød også, at bønderne i Nærum ikke længere kunne skyde genvej igennem skoven, når de skulle ned til Øresundskysten. De måtte køre eller gå hele den lange vej uden om den kongelige dyrehave. Deraf opstod navnene: Rundforbi, Kørom og Springforbi.

 

 


I starten var området Jægersborg Dyrehave udelukkende vildtbane eller jagtområde for kongen.  I 1832 besluttes det, at den del af den kongelige dyrehave, der lå nord for Mølleåen skulle udlægges til skovdrift, hvor vildtet skulle holdes ude. Denne del af skoven fik navnet Jægersborg Hegn. Skoven drives i dag med hensyn til naturen, til træproduktion og til den rekreative brug af skoven.  Træerne fældes i dag efter en metode, der kaldes plukhugst, hvor der kun fjernes enkelte træer hist og pist. Nu er planer om, at Jægersborg Dyrehave skal udvides, så den sydlige del af Jægersborg Hegn op til Skodsborgvej kommer til at indgå i Dyrehavens areal.

Additional Hints (Decrypt)

Fgho

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)