Skip to content

Brådet ved Æbelø - en tombolo EarthCache

Hidden : 6/27/2019
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
4 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Målet med denne Earthcache er at lære, hvad en tombolo er, og hvordan den er dannet.

Her findes VIGTIG INFORMATION OM ADGANGSFORHOLD til Æbelø

 

Brådet mellem Æbelø Holm og Æbelø er en TOMBOLO

 

Når der dannes en smal lav landtange af sand eller sten, som enten løber fra en ø til hovedlandet, eller forbinder to øer, så er der tale om et drag, et drej eller med et geomorfologisk udtryk en TOMBOLO. Geomorfologi er læren om landskabsformer.

Brådet er landtangen mellem Æbelø og Æbelø Holm og er en såkaldt tombolo. Udtrykket tombolo er afledt af det latinske tumulus (jf. tumult = uro; tombola, som betyder ’at tumle rundt’).

På Brådet er der netop tale om, at sand, grus og sten ’tumler rundt’. Tomboloen fungerer her som transportbånd for sedimenter fra Æbelø til Æbelø Holm.

Æbelø er en ø, dannet efter sidste istid, der overvejende består af moræner. Lerklinterne på den nordlige side af øen skrider jævnligt ud i store flader, og det er blandt andet sedimenter herfra, der eroderes bort og flyttes sydpå af bølgerne.

Tomboloen er forbindelsesleddet til det lavvandede område ud for Fyns nordkyst. Her ender tomboloen i adskillige krumodder, der er blevet til Æbelø Holm, og som stadig vokser i øst og i vest. Sand og grus lægger sig som løgringe omkring holmen og danner tætte krumodder. Arealet på Æbelø Holm er pga. denne proces fordoblet i løbet af det sidste århundrede.

Mekanismen bag dannelsen af en tombolo er baseret på bølgerefraktion. Når bølger nærmer sig land vil hastigheden sænkes, da bølgen bremses af det lavere vand rundt ved øen. Bølgerne bøjer således af og rettes ind mod området på den anden side af øen. Sand og grus, der er fragtet med vandet, vil følge bølgeretningen. En tombolo vil derfor langsomt dannes mellem øen og en ny ø eller fastlandet på den anden side af øen.

Brådets udvikling

Flere af de kilder, der beskriver Brådet, fortæller, at den i hovedtræk ser ud til at være i ligevægt. Dette gælder den nordlige del, hvorimod den sydlige del er mere ustabilt. De ’overvågningsbilleder’ som Google Earth forsyner os med, viser nogen ustabilitet i den sydlige del. Figuren her viser satellitbilleder fra 2005 til 2018:

 

På disse fotos ses, at der efter 2013 er sket en ændring af tomboloens udseende. På stedet kan iagttages, at der efter det seneste satellitfoto er sket yderligere forandringer, idet det sydligste stykke er blevet delt i to. Det bliver således tydeligt, at tomboloen er transportbånd for sedimenterne, da det formodentlig er en ny krumodde, der er på vej mod den østlige side af Æbelø Holm

 

Du kan logge cachen som fundet umiddelbart efter, at du har sendt svarene (brug beskedsystemet - ikke mail). Jeg kontakter dig, hvis svarene ikke kan godkendes.
Dine svar må IKKE fremgå af selve logningen.

 

Opgaver:

Waypoint 1:

1) Beskriv ligheder og forskelle på hovedstammen af tomboloen og den østlige gren, herunder form og hvilke sedimenter, de er dannet af.

2) Hvad kan ud fra ligheder og forskelle konkluderes om dannelsen af disse dele? I besvarelsen kan ses på alder, stabilitet og hvorfra sedimenterne er kommet.

Waypoint 2:

3) Hvordan ser tomboloen ud ved wp 2? Opbygning af sedimenter, vegetation osv.

4) Giv dit bud på, om der kan ske ændringer på denne del af tomboloen eller om den er stabil.

 

 

 

Kilder:

Naturen i Danmark – Geologien. Gunnar Larsen & Kaj Sand-Jensen. Gyldendal 2012

Æbeløs geologi - en introduktion. Palle Gravesen. I: Johansen, K. D. (red.): Æbelø - Status 2000. Aage V. Jensens Fonde 2000

Geologisk Set - Fyn og Øerne. Gunnar Larsen. Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen, Fyns Amt og Geografforlaget. 2002

Additional Hints (No hints available.)