Faaborg hospital. Den grundmurede bygning blev opført i 1836 som afløser for den gamle hospitalsbygning i bindingsværk, der lå op ad kirkemuren. Bygningens oprindelige funktion var at tjene som hospital og bolig for 12 fattige og syge mennesker og bygmester Jørgen Hansen Lang forstod at skabe en harmonisk og menneskevenlig ydre ramme for byens dårligst stillede borgere. Men trods sin enkelthed blev byggeomkostningerne så store, at der endnu i 1865 kun var råd til at besætte halvdelen af de til rådighed stående 12 pladser. Foruden bolig fik de fattige gratis lægetilsyn og medicin samt ugentlig to mark og fem pund kød til deling. I legatpenge oppebar hvert fattiglem 10 rigsdaler årligt. Ved en stor istandsættelse omkring 1980 blev bygningen indrettet til de nuværende kontor- og mødefaciliteter, blandt andet blev skorstenene genopført.
Bygningen er af overordentlig stor betydning for miljøet omkring kirken. Sammen med muren, murpillerne til Klerkegade og stiftelsen i Kirkestræde medvirker den lille hospitalsbygning til at understrege kirkens monumentale vestgavl.
Faaborg Hospitals kulturhistoriske værdi ligger i huset oprindelige funktion som bolig for byens fattigste borgere og dens enkle, men harmoniske indretning vidner om en hensynsfuldhed, trods det spartanske udstyr. De to skorstene må have givet mulighed for at få varme på alle værelserne og nærheden til kirken har været velgørende for de fattige og syge.
Helligåndskirken, eller bare Faaborg Kirke.
Kirken er opført som klosterkirke. Klosteret blev revet ned i efter reformationen.
Midt i sognet tæt ved torvet opførtes Sct. Nicolai kirke, som imidlertid allerede i slutningen af 1500-tallet blev revet ned. Det eneste, der er tilbage i dag, er klokketårnet - byens smukke vartegn. Fra dette tårn ringes der stadig til gudstjeneste og kirkelige handlinger i sognekirken.
Den nuværende sognekirke, Helligåndskirken, blev først påbegyndt i slutningen af 1400-tallet. Den er opført af en katolsk tiggerorden, der først ret sent i middelalderen kom til Danmark, hvor de opførte i alt fem klosteranlæg. Inden helligåndsbrødrene slog sig ned i Faaborg, havde byen haft et helligåndshus, hvor gamle, syge og fattige kunne hente hjælp. I 1477 stiftedes klosteret i Faaborg, og 14. marts 1478 blev det godkendt af paven i Rom.
Kirke- og klosterbygninger opførtes i tiden herefter med kirkens kor og nordre sideskib samt klosterets østfløj som første fase. I dag kan man på nordsiden af kirken se tydelige spor af det nedrevne kloster, som har haft to hvælvede stokværk. I en svær murpille mellem kor og sideskib findes en vindeltrappe, og man kan på de tilmurede døre fornemme, hvor forbindelsen mellem kirke og kloster har været.
Resten af kirken er bygget noget senere, og da den lutherske reformation for alvor slog igennem i Danmark i 1530'erne, måtte byggeplanerne ændres. De tilmurede højkirkevinduer viser fx, at man havde tænkt sig et kirkerum i basilikaform, men dette blev opgivet, og sideskibenes tag går næsten i eet med hovedskibets.
Kirken fremstår i dag som en stor og smuk kirke med munkestole fra den katolske tid. Den gamle døbefont af granit er fra middelalderen, og et katolsk skab fra senmiddelalderen er overført fra den første Sct. Nicolai kirke. Helligåndskirkens oprindelige altertavle fra 1511 findes nu på Nationalmuseet i København og er et klenodie fra denne tid. Den nuværende altertavle er fra 1855 og malet af Vilhelm Marstrand. Orglet har 34 stemmer og er fra 1979.
Kirken er gulkalket og har intet tårn, men et spåntækt rytterspir.
Åbningstider hele året: Mandag - Søndag 08:00 - 17:00