1982 var året hvor denne tunnel blev opført.
Lige siden har områdets skolebørn myldret frem mod Bistrupskolen for at møde i tide, inden første time ringes ind kl. 8:00.
I 1982 var det usædvanligt koldt i årets første måneder. Ethvert skolebarn i Danmark var påkrævet at pakke sig ind i flere lag varmt tøj, hue, vanter og halstørklæde; frosten var så hård, at sund og bælt lukkede. Og der blev sat dansk kulderekord, da man kunne notere minus 31,2 grader.
Sommeren 1982 bød derimod på hedebølge, og så blev det påkrævet de voksne at købe is til børnene. I 1982 foreslog en medarbejder at pifte Filur-isen op med et smilende ansigt. En Filur kostede i 1982 blot 2 kr.
I fjernsynet så børnene en ny sjov børneserie, der hed: “Nu Er Det Ikke Sjovt Længere”. Og hele familien samledes om fjernsynet, da Jørgen de Mylius igen var vært ved Dansk Melodi Gand Prix - i 1982 vandt Brixx med nummeret “Video Video”.
Mange af os der var barn i 1982 drømte om den nye hjemmecomputer, Commodore-64. Hjemmecomputeren kunne kobles til fjernsynsskærmen og via kassettebånd kunne man loade populære computerspil som “Choplifter” eller “Frog 64”. Og mens vi som børn sad og ventede på, at spillene forhåbentlig kunne loade fra båndet, så skænkede vi det nok ikke mange tanker, at statsminister Anker Jørgenden havde indset, at der efter længere tids økonomisk og politisk ustabilitet ikke længere var opbakning til regeringen. Derfor gik han den 2. september 1982 til Dronningen med regeringens afskedsbegæring. Herefter blev det Poul Schlüter fra Det Konservative Folkeparti, der som ny statsminister dannede en borgerlig firkløverregering med Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere.
Men uanset om man var barn, voksen, socialdemokrat eller borgerlig, så kunne vi i 1982 spise vores første Filur-is med smilende ansigt, mens vi sang: “Video video, den kører nat og dag”.
...Og sådan var der så meget dengang i 1982... :-)
Cachen er mikro med en mikro-log inde i.