Hvorfor fejrer vi advent?
I kristelig forstand er advent en tid, hvor man beder og forbereder sig til julens budskab om Jesusbarnets fødsel.
Adventstiden var nemlig oprindelidt en fastetid, kaldt bodstiden, hvor mennesker forberedte krop og sjæl til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden.
Advent er ligeledes en markering af kirkeårets afrunding og det nye kirkeårs begyndelse.
I dag er advent for mange mennesker lig med julens begyndelse. Der er eksempelvis mange, der pynter op med julepynt den første søndag i advent, og mange børn får deres første julegave, eller rettere ’adventsgave’, den første søndag i advent.
Man kan altså roligt sige, at måden hvorpå vi fejrer og markerer adventstiden, har ændret sig markant med årene.