Guldhalsringene fra Fræer
I en mose på Fræer Nordmark fandt man i 1869 fem guldhalsringe fra Germansk jernalder (400 - 800), der i alt vejede ca. 2 kilo.
Fundet kan ses på Nationalmuseet, hvor halsringene har hædersplads ved siden af kopierne af Guldhornene .
Fundet er et minde fra den sagnrige periode, der var i jernalderen.
Det er her Konger, Dronninger, Stormænd, Krigere og Skjalde's heltenavne for første gang dukker op i Danmarkshistorien.
Måske blev guldhalsringene i Fræer lagt i jorden som en offergave i forbindelse med det forfærdelige år 536.
Et år, hvor solen var sløret og kun skinnede med en styrke som månen, og hvor man ikke kunne se stjernerne om natten.
Det var den koldeste sommer i Danmark igennem 1500 år.
Udborede iskerner fra Grønlands indlandsis viser, at der i år 527 fandt et enormt vulkanudbrud sted omkring Ækvator.
Støv herfra har spredt sig i atmosfæren og har skygget for solen. Jordens middeltemperatur faldt med 4,5 grad.
Mellem år 525 og år 550 har der været et eller flere år, hvor somrene har været næsten væk. Der er ingen tvivl om, at folk dengang har været desperate: korn kunne ikke gro, solen var væk, det var koldt, og hungersnøden truede. Man har ofret der bedste, man havde: børn, okser og guld for at vende udviklingen, og det hjalp jo også :-), solen vendte tilbage.
De massive guldfund fra den sene Jernalder stammer mest troligt fra år 536.
I Yngre Jernalder er der så godt som ingen guldfund.
