Geocachebeskrivelse:
Denne cache er en del af et større antal cacher som frigives som optakt til og i forbindelse med eventet
Da Aarhus vågnede op d. 5. maj, var det med lette tømmermænd efter gårsdagens spontane fejring af befrielsen. Nyheden om befrielsen blev kommunikeret til folket via det engelske BBC’s dansksprogede radioudsendelse.Fra morgenstunden vrimlede det med bevæbnede frihedskæmpere, som tog opstilling på strategiske steder rundt om i byen. Mange nysgerrige samledes omkring torvet, hvor Koncertpalæet i Kannikegade tilsyneladende var indrettet som en slags kommandocentral for modstandsbevægelsen. Humøret var højt, og ikke engang regnvejret kunne tynde ud i trængslen på torvet. Det skulle dog hurtigt ændre sig, da det pludselig kom til skyderi mellem en tyske patrulje og frihedskæmperne i Koncertpalæet. Skudvekslingen varede flere timer og kostede fire frihedskæmpere og en civil livet.
Se øjenvidneberetning i denne film
Eller læs mere her
Hvilket Torv stod model til ovenstående beretning?

Du kan validere din løsning med certitude.