Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) var et dansk privatbaneselskab, der anlagde og drev jernbanen mellem Randers og Hadsund. I folkemunde blev den kaldt Hadsund-Peter.
Det er det gamle jernbanespor, du nu følger fra Hadsund Syd til Havndal.
Forhistorie
Formålet med banen var at knytte det nordlige opland tættere til Randers. Oprindeligt var der ikke forbindelse mellem Hadsundbanegården og DSB's banegård i Randers, og det var helt bevidst, at passagererne skulle gå gennem byen, for det kunne måske kaste lidt handel af sig.
Der blev holdt mange møder om linjeføringen, bl.a. i 1879 mellem handelsstanden i Randers og beboerne i Støvring og Mellerup. De ønskede banen ført over Tjærby, Støvring og Mellerup til Udbyhøj med den begrundelse, at man kunne spare store udgifter til vedligeholdelse og uddybning af sejlløbet. Denne plan mødte stærk modstand fra Randers handelsstand, som ikke ønskede, at Udbyhøj skulle være Randers' havneby.
Banens endestation var oprindeligt Hadsund Syd på sydsiden af Mariager Fjord. Herfra kunne man komme over til nordsiden på en færge, der bare var en stor åben pram med et mindre dæk. Den blev trukket af færgekarle langs et tov, der var spændt ud over fjorden.
1. december 1900 åbnedes Aalborg-Hadsund Jernbane, der havde endestation på Hadsund Nord inde i byen. Nu kom der gang i broplanerne, og 16. december 1904 blev Hadsundbroen taget i brug. I starten var det Aalborg-togene, der kørte videre over broen til Hadsund Syd. Men det var upraktisk for de kunder, Hadsund gerne ville tiltrække syd for fjorden. De skulle skifte tog på Hadsund Syd eller gå over broen for at spare den temmelig dyre billet. Så fra sommerkøreplanen 1928 blev det Randers-togene, der kørte over broen til Hadsund Nord.
Strækningsdata
- Oprettet: 10. oktober 1883
- Længde: 41,8 km
- Sporvidde: 1.435 mm
- Skinnevægt: 13 kg/m, fra 1923 24,39 kg/m
- Maks. hastighed: 70 km/t
- Nedlagt: 31. marts 1969
Danmarks letteste normalsporede jernbane
Ejeren af vognfabrikken Scandia havde i 1876 konstrueret en dampvogn til brug på meget lette jernbaner. Den ville han gerne have afprøvet, så han koblede sig på de lokale planer om en jernbane nordøst for Randers. Lovgrundlaget kom i september 1881 med koncession på "Anlæg af en let jernbane fra Randers Havn til Hadsund". Scandia måtte indskyde det meste af kapitalen, udføre anlægsarbejdet og levere alt materiel undtagen et enkelt lille lokomotiv.
Ikke alene var vognene lette. Skinnerne var også de letteste, der er anvendt på nogen dansk normalsporet jernbane: 13 kg/m. Det var "broskinner" med omvendt U-profil, og de blev lagt som langsvellespor, så svellerne ikke lå på tværs, men på langs under skinnerne. For at fastholde sporvidden anvendtes fladjern som afstandsstykker.
Scandias dampvogne var godt indrettet, men efter 15 år var maskindelene udslidt. Dampvognene kunne heller ikke trække de tog, der efterhånden blev brug for, så i 1898 blev de ombygget til personvogne og erstattet med damplokomotiver.
De lette skinner var omkring 1920 så nedslidte, at statens tilsynsførende truede med at lukke banen. Baneselskabet havde ikke råd til at udskifte skinnerne, men stat, amt og kommuner gik ind i et nyt selskab i oktober 1923, og over de næste 2-3 år blev der – uden afbrydelse af trafikken – lagt normale skinner på 24,39 kg/m.
I 1927 valgte man igen den lokale leverandør Scandia og anskaffede to lange benzindrevne "Kielervogne", som var i drift helt til nedlæggelsen af banen i 1969.
RHJ var en af de første danske privatbaner, der købte Scandia skinnebusser i 1947.
Kilde: Wikipedia