
Herolds Varehus har eksisteret i en lang årrække og det blev åbnet i 1896. Jeg har selv kommet der i 47 år i den tid jeg har boet på Amager.
Man kunne købe alt muligt gammelt og spændende legetøj, og det lå i æsker sorteret i forskellige typer. Der er meget spøg og skæmt samt festartikler.
Jeg gik mest efter musik-instrumenter til børn, idet jeg samlede på dette, og jeg fik også en del inspiration til mine egne hjemmelavede musikinstrumenter. Når jeg optræder, bruger jeg stadig kazoo-saxofonen, som er købt her, og som stammer fra efterkrigstiden. Jeg havde lavet en stor samling og udstilling af gamle børne musikinstrumenter, og på et tidspunkt lavede jeg et børnerum på Musikhistorisk Museum, og senere forærede jeg min samling til museet. Det var lidt sjovere at forære det, end at vente med, at de skulle arve det.
For et par år siden, da jeg lavede en slægtsfest, fik jeg at vide, at det var en fra slægten, der var gift ind i familien, der ejede butikken, og jeg havde ofte fået en sludder med de tidligere ejere, som var vældig sjove.
Butikken er nu lukket, fordi det ikke kunne løbe rundt. Der kom stadig folk, men man kom og kiggede i en halv time, og købte måske for 10 kroner.
Den tidligere cache er nedlagt, men den gamle bygning er stadig sjov, og der er stadig ting i vinduerne.
I cachen: Logbog.