
Oldtidshøjen er der ikke mere men beretningen om den findes i Munkebos lokalhistorie. Området er i dag forvandlet til et parcelhuskvarter, og derfor er cachen gemt i et lille grønt område ved indkørslen til Lærkehaven. Vis hensyn.
Ca 50 meter fra cachen, på adressen Lærkehaven 17, befandt sig tidligere en sammenfalden oldtidshøj. Hos Nationalmuseet blev den engang i 1880'erne katalogiseret som Lille Skallehøj. Resterne af højen blev udgravet i 1972 og fundene kunne dateres til Yngre Stenalder. Det er perioden fra 3900 til 1700 år før vor tidsregning.
Men da man gravede et spadestik dybere, dukkede til alles overraskelse andre og meget ældre genstande op: Pilespidser, spydspidser og stikler samt flintafslag fra tildannelsen af redskaber, der stammede fra Brommekulturen. Det er fra tiden mellem 9700 og 9000 år før vor tidsregning. Altså genstande frembragt af mennesker for mellem 11.000 år og 12.000 år siden.
Man regner med at Brommekulturens mennesker var nomader der vandrede omkring efter de dyr de jagede - Rener, Elge og Hjorte, og som ikke etablerede egentlige faste bopladser. Men det er tydeligt at en familie eller lille gruppe har boet nedenfor Munkebo bakke i nogen tid hvor der må have været god jagt.
LIlle Skallehøj er et af flere sløjfede fortidsminder i det område og selvom der ikke er noget at vise frem er der alligevel en interessant historie der knytter sig til stedet.
Kilde:Det Gamle Munkebo af Ole Nederland, ISBN 87-88564-46-0.
Illustrationen er ikke Lille Skallehøj i Munkebo, men en tegning af Jakob Konnerup fra udgravningen af en høj på Sjælland fra 1860.
Husk at lukke beholderen tæt efter dig.
Husk at vise god geostil: - Hjælp cachen hvis den har brug for det. Skriv en god log. Upload evt. et foto. Flyt trackables. Trade up og byt fair. Pas på naturen - tag skrald og affald med væk fra stedet.