| |
|
|
| |
 |
|
| |
Beskrivelse / Beschreibung
|
|
| |
Priler på Fanø / Priele von Fanö
|
|
| |
|
|
| |
Generelt / Allgemeines
|
|
| |
Hver dansker kender det, Vadehavet. Et geologisk interessant og vigtigt økosystem, der strækker sig fra Holland til Tyskland og Danmark. Tidsmæssigt set er Vadehavet knap 8.000 år gammel og derfor stadig et meget ungt økosystem, som blev skabt af istiderne. Ikke desto mindre har den gennemgået en meget mangfoldigt udvikling. Hovedfokus er tidevand, som oversvømmer det effektive område af mudderfladen, når vandet stiger og dræner det, når vandet aftager. Foruden enorme vaddesystemer finder du sandbanker, øer og saltenge. På grund af den konstante ændring mellem lavvande og højvande der stor dynamik og konstante forandringer i vadderne, render og priler. Det sidstnævnte skulle du gerne lære noget om i denne Earthcache, fordi der også er et omfattende prilsystem omkring Fanø.
Jeder Däne kennt es, das Wattenmeer. Ein geologisch so interessantes und zugleich wichtiges Ökosystem, dass sich von der Niederlande über Deutschland bis nach Dänemark erstreckt. Zeitlich betrachtet ist das Wattenmeer erst knapp 8.000 Jahre alt und demnach noch ein sehr junges Ökosystem, welches durch die Eiszeiten entstanden ist. Dennoch hat es eine sehr vielfältige Entwicklung genommen. Hauptaugenmerk sind die Gezeiten, die den Wirkungsbereich des Watts bei auflaufenden Wasser überfluten und bei abnehmenden Wasser trockenlegen. Neben riesigen Wattsystemen findet man Strandbänke, Inseln und Salzwiesen. Durch den stetigen Wechsel zwischen Ebbe und Flut herrscht hier eine hohe Dynamik und fortlaufende Veränderung von Watt, Rinnen und Prielen. Letzteres soll euch dieser Earthcache näherbringen, denn auch um Fanö herum findet man ein ausgedehntes Prielsystem.
|
|
| |
|
|
| |
 |
|
| |
|
|
| |
Hvad er en pril? / Was ist ein Priel?
|
|
| |
I en tidevandspril taler man om naturlige ind- og udløbskanaler og eller et vandløb i vaderne. Denne er karakteriseret ved det faktum, at det er meget forgrenet i en retning, og at vand strømmer gennem den ved både lav og højvande. På grund af vandstrømmen kan der ikke aflejres noget sediment , som kunne fylde renden op. De øverste dele af tidevandsprilen, som kan falde tørt på grund af tidevandet, kaldes også vadekanalen.
Tidevandspriler er af naturlig oprindelse og ligger lavere end vaderne i umiddelbar nærhed. Det ser ud som om en flod løber gennem havet ved lavvande. Selv ved lavvande i vaderne fører prilerne stadig vand og er derfor uforudsigelige. Ud over skibsfart, som ikke har nogen chance for at bevæge sig ved lavvande, udgør en tidevandpril også en fare for mennesker. Når vandet stiger, fyldes en tidevandspril først med vand, mens vaderne i umiddelbar nærhed stadig er tørre. Stien til fastlandet afskæres af tidevandsprilen, der ligger mellem en vaderne og fastlandet.
Der skelnes mellem forskellige former for tidevandspriler, der opstår afhængigt af vadestrukturen. Når bunden er sandet, løber priler mer lige. Årsagen til dette er dens fasthed og dens grove struktur. I modsætning hertil er der slikvade, hvor tidevandsprilen ofter har et meget mæandrerende forløb.
Bei einem Priel spricht man von natürlichen Zu- und Ablaufrinnen und oder einem Wasserlauf im Watt. Dieser charakterisiert sich dadurch, dass er in eine Richtung hin sehr stark verästelt ist und sowohl bei Ebbe als auch Flut mit Wasser durchströmt wird. Durch den Wasserstrom kann sich kaum Sediment ablagern und die Rinne versanden. Der Oberlauf des Priels, der durch die Gezeiten trocken fallen kann, wird auch Wattrinne genannt.
Priele entstehen eines natürlichen Ursprungs und liegen tiefer als das Watt in direkter Umgebung. Es sieht bei Niedrigwasser im Watt so aus, als ob sich ein Fluss durchs Meer zieht. Auch bei Ebbe im Watt führen die Priele immer noch etwas Wasser und sind so unberechenbar. Neben der Schifffahrt, die bei Niedrigwasser keine Chance haben sich fortzubewegen, stellt ein Priel auch eine Gefahr für Menschen dar. Bei auflaufenden Wasser füllt sich ein Priel zuerst mit Wasser, wohingegen das Watt in direkter Umgebung noch trocken liegt. Der Weg zum Festland wird durch den Priel, der zwischen einer Wattfläche und dem Festland liegt, förmlich abgeschnitten.
Man unterscheidet noch unterschiedliche Formen von Prielen, die in Abhängigkeit von der Wattstruktur entstehen. So verlaufen Priele eher gradlinig, wenn es durch Sandwatt geht. Grund dafür ist die Festigkeit und seine grobe Struktur. Im Gegensatz dazu steht Schlickwatt, wo der Priel oftmals einen starken mäandrierenden Wasserlauf aufzeigt.
|
|
| |
|
|
| |
 |
|
| |
|
|
| |
Mænder / Mäander
|
|
| |
Mæander er navnet på en flodsløjfe, som dannes når der er lav hældning og samtidig meget transporteret materiale (sand, grus, sten). Sinuositet bruges som et simpelt mål for mæandreringens intensitet. Det beregnes ud fra flodsektionens længde og den lige linje (afstand) mellem start- og slutpunktet.
Årsagen til mæandreringen er en tværcirkulation forårsaget af vandets bundfriktion, der fører langs flodbunden fra ydersiden af kurven til indersiden af kurven og på flodoverfladen tilbage til ydersiden af kurven. Som et resultat føres materiale fra flodbunden udefra til indersiden, og kurverne bliver større. Udløsere kan være små uregelmæssigheder i flodsengen (f.eks. klipper, sten eller planter) for at påvirke flodens strøm og lede den til den ene flodbanke. Der fjernes materiale som sand, sten og jord ved vandet. Dette materiale føres derefter sammen med strømmen og afsættes igen på den modsætte bred, på grund af den lavere strømningshastighed på den side. Denne sammenspil skaber en proces, hvor flodens løb spreder sig over tid i retning af yderkurven. Med tiden viger denne yderside længere tilbage, og bredden på den modsatte side fortsætter med at dannes, så der oprettes en ny bredde. Svingene i flodløbet bliver gradvist mere udtalt, og en mæandreringsform fremkommer.
Mäander ist die Bezeichnung für eine Flussschlinge in einer Abfolge von solchen, wie sie sich in Abschnitten mit geringem Sohlgefälle und gleichzeitig transportiertem Geschiebe (Sand, Kies, Steine) bildet. Als einfaches Maß für die Intensität des Mäandrierens wird die Sinuosität verwendet. Sie errechnet sich aus der Länge des Flussabschnitts und der Luftlinie (Distanz) zwischen Anfangs- und Endpunkt.
Ursache der Mäandrierung ist eine durch die Bodenreibung des Wassers verursachte Querzirkulation, die entlang des Flussbodens von der kurvenäußeren Seite zur kurveninneren Seite führt und an der Flussoberfläche zurück zur kurvenäußeren Seite führt. Hierdurch wird Material des Flussbodens von außen nach innen getragen und die Kurven immer weiter. Auslöser können schon leichte Unregelmäßigkeiten im Flussbett sein (z.B. Gesteine, Felsbrocken oder Pflanzen), um die Flussströmung zu beeinflussen und an eine Uferseite zu lenken. Das Ufer, auf das die Strömung trifft, nennt man Prallhang. Dort wird durch das Wasser Material wie Sand, Steine und Boden abgetragen. Dieses Material wird dann mit der Strömung weitergetragen und am gegenüberliegenden Prallhang, dem Gleithang durch eine geringere Strömungsgeschwindigkeit wieder abgelagert. Bei diesem Zusammenspiel entsteht ein Prozess, indem sich der Flusslauf mit der Zeit in Richtung des Prallhangs ausbreitet. Dieser weicht mit der Zeit immer weiter zurück und der Gleithang auf der gegenüberliegenden Seite bildet sich immer weiter aus, sodass ein neues Ufer entsteht. Die Kurven im Flusslauf prägen sich nach und nach immer weiter aus und eine Mäanderform entsteht.
|
|
| |
|
|
| |
Hjulström-Diagram / Hjulström-Diagramm
|
|
| |
For at finde ud af, om mæandreringen øges i flodens sving, kan man også se på Hjulström-diagrammet. Det er opkaldt efter den svenske geograf Filip Hjulström (1902–82) og beskriver stabiliteten af klastiske sedimentaflejringer eller andre partikelakkumuleringer (f.eks. Regolit eller jord) med hensyn til vandets strømningshastighed. Hjulström-diagrammet viser således forholdet mellem kornstørrelse og strømningshastighed. Det er opdelt i tre områder, erosion, transport og sedimentation. Hjulström-diagrammet gælder kun for løst materiale, da andre materialer som ler i modsætning til fint sand eller silt kræver højere strømningshastigheder for at erosion skal sætte ind.
Erosion: Afhængigt af materialernes kornstørrelse er strømningshastigheder nødvendige, hvorved partiklerne eroderes (fjernes).
Transport: Transporten af partiklerne foregår i dette overgangsområde. Med de skiftende strømningshastigheder på bredderne transporteres kornstørrelserne til forskellige afstande.
Sedimentering: Afhængigt af materialernes kornstørrelse er strømningshastighederne for langsomme til transport, så partiklerne afsættes her.
Um zu erkennen, ob an den Flusskurven eine Mäandrierung voranschreitet, kann man auch mittels des Hjulström-Diagrammes ablesen. Es ist benannt nach dem schwedischen Geographen Filip Hjulström (1902–82) und beschreibt die Stabilität von klastischen Sedimentablagerungen oder anderen Partikelakkumulationen (z. B. Regolith bzw. Boden) hinsichtlich der Fließgeschwindigkeit von Wasser. Das Hjulström-Diagramm zeigt somit den Zusammenhang zwischen Korngröße und Fließgeschwindigkeit. Es gliedert sich in drei Bereiche ein, der Erosion, dem Transport und der Sedimantation. Das Hjulström-Diagramm gilt nur für Lockermaterial, da andere Materialien wie beispielsweise Ton im Gegensatz zu Feinsand oder Schluff höhere Fließgeschwindigkeiten benötigen, damit eine Erosion einsetzt.
Erosion: Je nach Korngröße der Materialien sind Fließgeschwindigkeiten notwendig, bei denen die Partikel erodiert (abgetragen) werden.
Transport: In diesem Übergangsbereich findet der Transport der Partikel statt. Mit den wechselnden Fließgeschwindigkeiten auf den Uferseiten werden die Korngrößen so unterschiedlich weit transport.
Sedimentation: Je nach Korngröße der Materialien sind die Fließgeschwindigkeiten zu gering für einen Transport, sodass die Partikel hier abgelagert werden.
|
| |
 |
|
| |
|
|
| |
Hvis man projicerer på prilens vandløb, viser sig følgende billede. Ydersiden og indersiden af forløbet af den viste pril har forskellige bredder. Disse banker skifter i hver kurve fra slaghældningen til glidende hældning. Slagshældningen er ofte kendetegnet ved en stejl bred, som altid let vaskes ud. Den glidende hældning er karakteriseret som en flad bred. På grund af tidevandets indflydelse starter mæandreringsprocessen igen og igen.
Auf den Wasserlauf des Priels projiziert zeigt sich folgendes Bild. Die Aussenseite und die Innenseite des gezeigten Flussabschnitts des Priels haben unterschiedliche Ufer. Dabei wechseln sich diese Ufer in jeder Kurve von Prall- und Gleithang ab. Der Prallhang charakterisiert sich oft durch ein Steilufer, welches immer leicht unterspült wird. Der Gleithang charakterisiert sich als flaches Ufer. Durch den Einfluss der Gezeiten geht der Prozess der Mäandrierung hier immer wieder von Neuem los.
|
| |
 |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Logging betingelser / Logbedingungen
|
|
| |
Du kan kun besvare spørgsmålene ved lavvande eller når vandet langsomt stiger eller falder. Det er ikke muligt ved højvande. Planlæg dit besøg på forhånd baseret på tidevandstabellen! Priler ved stigende vand er farlige, og man overvurderer nemt sine chancer for at krydse dem. Derudover advares der om kviksand ved prilerne. Så det er bedst at være to når i går ud.
For at logge denne Earthcache skal følgende opgaver udføres. Du har også brug for en pind eller et andet flydende objekt, som også kan findes her på stranden for at udføre eksperimentet.
Gå til de originale koordinater og kig nærmere på prilarmen her. Prøv med dine observationer at finde ud af, hvilken type pril det er. Begrund din vurdering på baggrund af følgende testkriterier:
Die Beantwortung kann nur bei Niedrigwasser bzw. leicht auflaufenden oder ablaufenden Wasser erfolgen. Zum Zeitpunkt des Hochwassers ist dies nicht möglich. Bitte plant daher Euren Besuch vorher anhand der Gezeiten! Auflaufende Priele sind gefährlich und man überschätzt sich leicht diesen noch durchqueren zu können. Zudem wird an den Prielen vor Treibsand gewarnt. Geht daher lieber zu zweit ins Watt.
Um diesen Earthcache loggen zu dürfen, müssen die nachfolgenden Aufgaben erfüllt werden. Zudem benötigst du ein Stöckchen oder einen anderen schwimmenden Gegenstand, den man hier auch am Strand findet, um das Experiment durchzuführen.
Begebe dich zu den Originalkoordinaten und schau dir den Prielarm etwas genauer an. Versuche vor Ort mit deinen Beobachtungen herauszufinden, um welche Art von Priel es sich hier handelt. Begründe deine Einschätzung anhand nachfolgender Prüfkriterien:
|
|
| |
|
|
| |
Opgave 1 / Aufgabe 1 |
|
| |
Først skal du registrere tidevandsniveauet på observationstidspunktet.
Protokolliere zunächst, zu welchem Gezeitenstand du die Beobachtung durchgeführt hast.
|
|
| |
|
|
| |
Opgave 2 / Aufgabe 2 |
|
| |
Se nærmere på prilen. Er det snarere en lige pril eller et stærkt mæandrerende pril?
Schaue dir den Priel genauer an. Handelt es sich hier eher um eine gradlinien oder einen starken mäandrierenden Priel?
|
|
| |
|
|
| |
Opgave 3 / Aufgabe 3 |
|
| |
Se nærmere på prilarmens bredder og beskriv forskellen mellem de to banker.
Schau dir an einem Prielarm den Gleit- und Prallhang genauer an und beschreibe mir die Unterschiede an beiden Hängen.
|
|
| |
|
|
| |
Opgave 4 / Aufgabe 4
|
|
| |
Hvad tror du, hvordan vil de to bredder udvikle sig i den næste halve time til time? Tag udgangspunkt i prilens form og forklar og den tidsmæssige ændring af formen. Forklar, om vandets sti bliver længere eller kortere.
Was glaubst du wie entwickeln sich Gleit- und Prallhang in der nächsten halben Stunde bis Stunde? Nimm hier Bezug auf die Form des Prieles und der zeitlichen Veränderung der Form. Erkläre, ob der Weg des Wassers länger oder kürzer wird.
|
|
| |
|
|
| |
Opgave 5 / Aufgabe 5
|
|
| |
Eksperiment: Brug Hjulström-diagrammet, der er beskrevet i listen, og prøv at bestemme strømningshastigheden på yder- og indersiden af svinget. Kornstørrelserne på begge bredder hjælper dig med at se, om der erosion eller sedimentering finder sted her. Derudover kan du naturligvis også kaste en lille træpind i vandet og måle den tid det tager for en bestemt rute.
Experiment: Versuche mit Hilfe des im Listing beschriebenen Hjulström-Diagrammes die Fließgeschwindigkeit am Gleit- und Prallhang zu bestimmen. Als Hilfe dienen dir die Korngrößen an beiden Ufern, die aufzeigen, ob hier eine Erosion oder Sedimentation stattfindet. Zusätzlich kannst du natürlich auch ein kleines Holzstöckchen ins Wasser werfen und die Zeit messen, die es für eine festgelegte Strecke benötigt.
|
|
| |
|
|
| |
Opgave 6 / Aufgabe 6 |
|
| |
Tegn formen af prilen i vadet med de forskellige bredder og upload dit foto med tegningen med klitterne fra Fanö i baggrunden i loggen. Bemærk: I henhold til de nye regler er det igen muligt at kræve et foto, og jeg tror, at det simpelthen hører til Earthcache.
Zeichne die Form des Prieles im Watt mit Gleit- und Prallhang nach und lade dein Foto mit der Zeichnung mit den Dünen von Fanö im Hintergrund im Log hoch. Hinweis: Nach den neuen Regeln darf ein Foto wieder gefordert werden und ich finde es gehört beim Earthcache einfach dazu.
|
|
| |
|
|
| |
Send mig en e-mail med dine svar fra opgaver 1 til 5 med angivelse af EF's "Priler på Fanø / Priele von Fanö" til den adresse, der er angivet i min profil. Vedhæft blot logfotoet til din online log. Når du har sendt svarene, kan du logge online med det samme. Hvis noget skulle være galt, vil jeg kontakte dig.
Schicke mir bitte eine Mail mit deinen Antworten aus Aufgabe 1 bis 5 unter Angabe des EC's "Priller af Fanø / Priele von Fanö" an die in meinem Profil angegebene Adresse. Das Logfoto einfach an deinen Onlinelog hängen. Nach dem Absenden der Antworten darfst du auch sofort online loggen. Falls etwas nicht in Ordnung sein sollte, melde ich mich dann bei dir.
|
|
| |
|
|