| |
Fanø er den næst nordligste af de danske Vadehavsøer og ligger omkring 50 kilometer nord for Sild. Den næste større by er industri- og havnebyen Jylland, Esbjerg. En færge forbinder Fanø med Esbjerg. Fanø er 16 kilometer lang og måler 5 kilometer på det bredeste punkt.
Fanö ist die zweitnördlichste der dänischen Wattenmeerinseln und liegt etwa 50 Kilometer nördlich von Sylt. Die nächste größere Stadt ist die zu Jütland gehörende Industrie- und Hafenstadt Esbjerg. Eine Fähre verbindet Fanö mit Esbjerg. Fanø ist 16 Kilometer lang und misst an der breitesten Stelle 5 Kilometer.
|
|
| |
Fanø ligger midt i Vadehavet og er udsat for tidevand. Lavvande og højvande sørger for, at øen konstant udsættes for naturkræfter. Disse sikrer også, at øen skifter lidt hver dag. Dette er naturligvis ikke umiddelbart genkendeligt, men øen ændrer sig på grund af de konstante sandbevægelser. Således opstod Fanø ud af en sandbanke og voksede ud til en ø gennem mange år. Selv i dag aflejres store mængder sand fra havet til veststranden, så øen langsomt bliver større mod vest.
Fanö liegt mitten im Wattenmeer und ist den Gezeiten ausgesetzt. Dabei sorgen die Ebbe und Flut dafür, dass sich die Insel ständig einer Naturgewalt ausgesetzt ist. Diese sorgen auch dafür, dass sich die Insel jeden Tag ein klein bisschen ändert. Natürlich ist dies nicht direkt zu erkennen, aber durch die ständigen Sandbewegungen verändert sich die Insel. So entstand Fanö damals aus einer Sandbank und wuchs über viele Jahre zu einer Insel heran. Noch heute werden vom Meer große Mengen Sand an den Weststrand gespült, so dass die Insel sich in Richtung Westen langsam vergrößert.
|
|
| |
Ud over strandsand er der også vader nogle steder. Dette kan opstå, fordi disse dele af stranden er under indflydelse af tidevandet. Disse vadeflader drænes og oversvømmes regelmæssigt af tidevandet. Baseret på strømningshastigheden er der på denne måde dannet vader. Årsagen til dette er bølgerosionen, der finder sted på det åbne hav og rammer kysten. Sedimenterne transporteres direkte til kysten eller fjernes fra kysten og transporteres videre med strømmen.
Neben Strandsand findet man hier auch an einigen Stellen Watt. Dies konnte sich bilden, da diese Strandabschnitte unter Tideeinfluss stehen. Diese Wattflächen werden regelmäßig durch die Gezeiten von Ebbe und Flut trocken gelegt und überflutet. Ausgehend von der Strömungsgeschwindigkeit hat sich so Watt gebildet. Grund hierfür sind die Wellenerosionen, die auf offener See entstehen und bis an die Küsten treffen. Die Sedimente werden so direkt an die Küste transportiert oder aber von der Küste abgetragen und durch die Strömung weiter transportiert.
|
|
| |
Et geologisk træk, der kan ses her, er de såkaldte bølgeribber. Oversat en der tale om små bølger af sand, der kan dannes ved vand- eller vindstrømme. På grund af den stærke sedimentering, dvs. aflejring af svævestoffer og sand her på stranden, transporteres en mangfoldighed af jordmaterialer i vandet og giver således et perfekt sted til dannelse af ribber.
Ribber opstår, når strømmen ved grænsefladen til jorden er så høj, at sandkorn sættes i bevægelse. For at opnå en sådan strømning ved grænsefladen er en lav vanddybde vigtig. Udgangspunkt for dannelsen af sådanne krusninger er ujævnheder, som sandkornene hænger på. Lidt efter lidt opstår der således en forhøjning af sand. Den afgørende faktor her er, at vandet strømmer mod den høje bakke og møder den såkaldte luvhang (side mod vandstrømmen). På toppen af bakken når strømmen en meget høj hastighed, så der dannes et negativt tryk på læhangen (side vendt væk fra vandstrømmen), det medfører undertryk og fører til hvirvler og en fordybning i jorden. På grund af hvirvlen transporteres sandkornene derefter op ad læhangen modsat strømningsretning, og de karakteristiske ribber skabes. På grund af de forskellige effekter af strømme, sondres der i geologien mellem strømnings-ribber og oscillations-ribber.
Eine geologische Besonderheit, die es hier zu sehen gibt, sind die sogenannten Rippel oder Rippelmarken. Übersetzt spricht man hier von kleinen Wellen aus Sand, die sich durch Wasser- oder Windströmungen bilden können. Durch die starke Sedimentation, also die Ablagerung von Schwebstoffen und Sanden hier am Strand, wird eine Vielzahl von Bodenfracht im Wasser transportiert und bietet somit einen perfekten Ort für die Bildung von Rippeln.
Rippel entstehen, wenn die Strömung an der Grenzfläche des Bodens eine derart hohe Geschwindigkeit hat, dass Sandkörner in Bewegung versetzt werden. Um so eine Strömung an der Grenzfläche zu erreichen ist eine geringe Wassertiefe wichtig. Ausgangspunkte für die Bildung solcher Rippel sind Unebenheiten, an denen sich die Sandkörner hängen. Nach und nach entsteht so ein Hügel aus Sand. Entscheidend ist hierbei, das Wasser auf den sich auftürmenden Hügel zufließt und auf den sogenannten Luvhang (Wasserströmung zugewandte Seite) trifft. An der Spitze des Hügels erreicht die Strömung eine sehr Höhe Geschwindigkeit, sodass sich am Leehang (Wasserströmung abgewandte Seite) ein Unterdruck bildet, es zu Verwirbelungen kommt und sich eine Vertiefung im Boden bildet. Durch den Wirbel werden die Sandkörner dann entgegengesetzt der Strömungsrichtung den Leehang hinauf transportiert und die markanten Rippel entstehen. Aufgrund unterschiedlicher Einwirkungen von Strömungen wird in der Geologie noch zwischen Strömungsrippel und Oszillationsrippel unterschieden.
|
| |
Stømningsribber / Strömungsrippel
Strømningsribber er kendetegnet ved en asymmetrisk form. På luvsiden er skråningen temmelig flad, hvorimod der kan ses en stejl hældning på læsiden. Som det kan ses på billedet med dannelse af ribber, vandrer sandkornene op ad luvhangen og aflejres på læhangen. Strømningsribber har en længde på 5 til 60 cm og er 0,3 - 6 cm høje. Ryggen er næsten lige, og alle krusninger ligger på lige rækker.
Die Strömungsrippel chararakterisieren sich durch eine asymmetrischen Form. Auf der Luvseite ist die Hangneigung eher flach, wohingegen eine steile Neigung auf der Leeseite zu erkennen ist. Wie auf dem Bild zur Rippelbildung zu erkennen ist, wandern die Sandkörner den Luvhang hinauf und am Leehang abgelagert. Die Strömungsrippel haben eine Länge von 5 bis 60 cm und sind 0,3 - 6 cm hoch. Der Kammverlauf verläuft fast gerade und alle Rippel ordnen sich gleichmäßig in Reihe an.
|
| |
Oscillationsribber / Oszillationsrippel
Oscillationsribber er kendetegnet ved en symmetrisk form. Begge sider har en lignende hældning og ser jævn ud. Ensartetheden opnås, når strømmen rammer ribben fra forskellige retninger. Dette betyder, at vandet ikke strømmer tilbage i den retning, bølgen kom fra, og pendulbevægelser opstår. Ikke desto mindre kan disse krusninger også være 5 til 60 cm lange og 3 til 5 cm høje. Ribberne ordner sig mindre i rækker og linjer og mere end små bunker og øer.
Die Oszillationsrippel charakterisieren sich durch eine symmetrische Form. Beide Seiten haben eine ähnliche Hangneigung und wirken gleichmäßig. Die Gleichmäßigkeit wird erreicht, wenn die Strömung aus unterschiedlichen Richtungen auf dem Rippel trifft. Das bedeutet, dass das Wasser nicht in die Richtung zurückfließt, wie die Welle hereinkam und es entstehen Pendelbewegungen. Dennoch können diese Rippel ebenso eine Länge von 5 bis 60 cm annehmen und 3 bis 5 cm hoch werden. Die Rippel ordnen sich weniger in Reihen und Linien und mehr als kleine Häufchen und Inseln an.
|
|