Skip to content

Red Von Langens Ege - CITO i Gribskov Cache In Trash Out® Event

This cache has been archived.

Geoborderne: Så ser det ud til at alle har logget så hermed arkiveres eventet.

Endnu en gang tak for at I kom.

More
Hidden : Saturday, July 25, 2020
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

25 July 2020, 10:00 - 13:00

Så er det endelig blevet muligt at holde events igen og derfor tid til et lidt specielt CITO event i samarbejde med Naturstyrelsen, hvor vi skal hjælpe med at redde endnu et spændende sted. Eventet skulle have været afholdt i april, men måtte desværre aflyses pga. Corona. Men nu prøver vi igen. Kvaset der blev skåret ned til den planlagte dato er sikkert lidt råddent nogle steder, så husk handsker.

Vi mødes på koordinatet kl. 10.00 lørdag d. 25.7.2020. Bemærk at der er lidt vej at gå gennem skoven, nemlig ca. 0,7 km fra trailhead.

Husk, at holde afstand og overholde alle gældende Corona sundhedsreglerne. Jeg medbringer håndsprit, vand, sæbe og papir engangshåndklæder. Forsamlingsforbuddet har pt. et loft på 100 personer hvis flere tilmelder sig bliver eventet aflyst.
Medbring: egne handsker, mad og drikke
.

Denne gang drejer det sig om en plantage fra den tyske forstmand Von Langens tid. Det er en gruppe af ege i Gribskov nord for Nødebo, som blev plantet i foråret 1768. Med tiden er arealet blevet tilgroet af unge bøge så man snart ikke kan se de gamle ege.

Derfor vil Carsten fra Naturstyrelsen skære vegetationen ned (en del er allerede skåret ned) og d. 25.7. skal vi smide det nedskårede i bunker så det kan grabes op af en maskine og køres bort uden at denne maskine beskadiger egene eller køre ind mellem de gamle træer.

Lad os se hvor meget vi når. Jeg ved jo hvor flittige I er!

Carsten glæder sig meget til at vi igen skal hjælpe for han har været meget imponeret over hvor effektive vi har været ved de sidste to arrangementer i samarbejde med ham. Han kan desværre ikke selv deltage pga. ferie, men har lovet at sende en kollega.

Lidt om stedet

Den tyske forstmand Von Langen blev inviteret til Danmark i 1764 af Frederik V, for at rette op på det danske skovbrug.
Han nåede at få inddelt de kongelige skove i distrikter og han indførte en hel stribe af central europæiske træarter i landet, så som rødgran, lærk og ahorn. Han nåede også at få oprettet en hel stribe plantager som man stadig kan finde spor af i landet.

Så som Gribs plantage, som ligger nord for Nødebo. Her finder man stadig finder store lærk og rødgran fra plantagens tid. Mest spektakulært er gruppen af ege, nord for Søndre Skovportevej. 25 store ege samlet på omkring en halv hektar, og mange af stammerne har en bulhøjde (til nederste gren) på over 8 meter. Træerne blev plantet i foråret 1768. Der blev anvendt 2-årige planter, og de blev sat i rækker med 2½ meters afstand, hvor hver anden række var ahorn. I dag er kun egene tilbage. 

VEL MØDT!

Additional Hints (No hints available.)