Mystery for begyndere 4:
Cachen er IKKE på de givne koordinater.
Dette er en mystery cache. Så man skal først løse følgende opgave for at få cachens slut-koordinater:

Om denne opgave:
Her får I brug for en QR-kode-læser. Sådan én kan man få som app til sin mobiltelefon. I skal IKKE gå ind på linket, men blot bruge de tre ord.
Når I har læst QR-koden, kan I gå ind på Coordinates i Geocaching Toolbox:, hvor der er 10 underpunkter at vælge imellem; men I finder nok hurtigt det rigtige.
Om serien:
Denne cache er en del af en serie lette mystery cacher, hvor nybegyndere får mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer af mystery opgaver.
Det er seks nye cacher, der alle har slutkoordinater i Gellerup Skov, som startkoordinaterne da også omkranser.
Opgaverne ved de seks cacher er lavet, så man kommer omkring forskellige løsningsmodeller og skal bruge forskellige værktøjer.
De fleste af opgaverne kan løses ved hjælp af https://www.geocachingtoolbox.com/
I vil komme til at bruge alle de syv overskrifter i Geocaching Toolbox:
Coordinates
Text functions
Encryptions and ciphers
Other conversions and alphabets
Numbers
Code tables
Others
For at komme omkring så mange forskellige løsningsmodeller og værktøjer som muligt i de seks cacher, har jeg valgt, at der ved de fleste opgaver er to trin, som I skal igennem for at løse opgaven. Men I bliver guidet undervejs.
I skal selvfølgelig også bruge jeres fantasi for at løse opgaverne.
Helt generelt skal I være også opmærksomme på, at alle Nord-koordinater starter med 56 og at alle Øst-koordinater med 10 (her i området).
Og undersøg cache-siden grundigt. Nogle gange kan der være nyttig information gemt på siden.
Det er ligegyldigt hvilken rækkefølge, I løser opgaverne i; men hvis I vil logge alle seks cacher på samme tur, er det en fordel at tage dem i nummerorden. Det er en fin tur rundt på cykel eller gå-ben.
Når I er kommet igennem opgaverne i alle seks cacher, har I således været omkring mange af de mest almindelige opgavetyper. Og jeg håber, det har været sjov, spændende og lærerigt for jer.
Men jeg er selvfølgelig slet ikke kommet omkring alle koder og typer af mystery-opgaver.
Der er mange flere koder og meget sværere opgaver, der venter på jer derude ;-)
Andre værktøjer, som er gode at have ved hånden er:
https://geoleaks.com/gccodebook-v2-0-h.pdf
og så bruger jeg selv GeoCache Calculator app’en på min mobiltelefon.
Men der findes mange flere værktøjer derude.
Rigtig god fornøjelse.
perwaldi 118