Maglemosen
Det enestående naturområde ”Maglemosen” har en lang spændende tilblivelseshistorie. I slutningen af den sidste istid (kaldet Weichsel) skiftede klimaet mellem varmere perioder og koldere perioder. Når klimaet blev koldere voksede det skandinaviske isskjold og gletsjertunger masede sig frem gennem det mere eller mindre frosne landskab og skabte lavninger og tunneldale under isen, store bakker foran isranden og endnu længere væk fra isranden smeltevandssletter. Når klimaet bliver varmere går isbevægelsen ”i stå” og med større afsmeltning end pålejring efterlades store klumper is isoleret fra gletsjeren som ”dødis” og ligger og smelter over hundreder af år. Sidste isfremstød (kaldet den ”Ungbaltiske strøm”) i vores østsjællandske egn skete for ca. 13.-14.000 år siden og isen kom fra Østersøområdet. Under afsmeltningen dukker der dale frem, skabt af det strømmende vand under isen og her er vores egn rig på flere systemer af øst-vest-gående tunneldale, fx fra Vedbæk i øst til Furesøen i vest. Maglemosen kan tolkes som en inderlavning hvor underlaget er blevet trykket ned af en større ungbaltisk ismasse, eventuelt især der hvor en eller flere indre tunneldalsstrøg har løbet.
Efter afslutningen af Weichsel-istiden hæver landområder op på grund af aflastningen af den massive ismasser. Det betyder at vi får en ”Fastlandstid” (11.700-10.300 år siden) så hele Nordeuropa er ét sammenhængende landområde. Men da de enorme ismasser i Skandinavien for alvor begynder at smelte kommer der mere vand i havene og det danske område bliver et ørige i Stenalderen, og for omkring 7.500 år siden overskrider Øresund den lille landtange, der adskilte ”Maglemosen” fra Øresund ved den nuværende Gøngehusvej/Maglemoserenden/Olesvej, og Maglemosen blev dermed til en fjord.
Klimaet er nu så mildt at jægerfolket kommer fra syd og slår sig ned og skaber forskellige kultursamfund: Kongemosekulturen og senere Ertebøllekulturen og menneskene nyder godt af den tætte skovbevoksning med de mange store dyr (bjørn, vildkat, bæver, elg og kronhjort) og havet med det marsvin, gejrfugl (”den nordlige pingvin”), torsk, muslinger og østers. Gennemsnitsalderen var forholdsvis høj: 35 år og meget tyder på at det især har været resultatet af den gode ernæring.
Men fjorden får en brat afslutning. Efter perioden med havstigninger grundet isens afsmeltning kommer perioden hvor landet begynder at hæve sig efter at have været presset ned i så mange tusind år. Denne bevægelse foregår stadig i Nordeuropa, og for små 4.000 år siden – i slutningen af Stenalderen – lukker fjorden ud til Øresund, og bliver til en sø. Det sker godt 1.000 år efter at agerbruget er kommet til Danmark og nu flytter bosætningen væk fra området og trækker op i landet (mod Trørød og Gl. Holte).
Med tiden bliver søen en mose, og får især betydning for middelalderlandsbyerne i nærområdet som tørvegravningssted og til overdrevsgræsning. Landsbyerne Høsterkøb, Sandbjerg, Trørød og Nærum får således græsningsrettigheder her, og på den måde er der en lige linje til vores dages naturpleje, der også varetages af kvæg. Mosen er fredet – og efter at have været lukket af for offentligheden mens Forsvaret boede på Henriksholms jorde – er der nu offentlig adgang til hele området.
Denne cache er offentliggjort i forbindelsen med
GC8NDFQ ”Historiske skatte omkring RudersdalRuten”