Gammel-Dyrehave er en privat skov. Følg anvisningerne på skiltene, dvs. ingen færden efter mørkets frembrud, Følg stierne. Ingen løse hunde etc.
Vi kender det nok alle. Et sted vi kører forbi utallige gange uden nogen sinde at stoppe og undersøge stedet. Således har jeg det med Gammel-Dyrehave syd for Svindinge. Jeg flyttede til Fyn i 1976 for at læse. Min familie bor på Lolland. Gennem årene har der været en kontinuerlig køren frem og tilbage fra færgen i Spodsbjerg, når jeg eller mine børn skulle besøge mine forældre. Gennem Gammel-Dyrehave, en skov jeg end ikke kendte navnet på før jeg i forbindelse med disse caches har kikket på kort over området. Ikke desto mindre fortalte jeg mine børn drabelige historier om den sorte greve der boede på slottet vi kørte forbi og som huserede i skoven. Fri fantasi. Skoven virker ved gennemkørsel lidt dyster. De senere år har jeg undret mig over hvorfor der slet ingen caches er i området. Så i dag stoppede jeg og begyndte at undersøge skoven. Jeg fandt en åben og lys skov, hovedsagelig bøg.
Lidt research:
Gammel-Dyrehave ligger på et højtliggende plateau (90-104 m. over havets overflade) i et let bølgende morænelandskab dannet i sidste istid. Der er tale om blandet løvskov (eg, ask, ahorn og bøg). De fire hovedgårde i området: Mullerup, Anhof, Rygård og Glorup er skyld i at man i denne egn har store sammenhængende skove. Skovdriften er ikke særlig intensiv, og der er få stisystemer i skovene.
Gammel-Dyrehave 1, 2 og 3 ligger i den del af skoven der kaldes ”Indhegningen”, Gammel-Dyrehave 4 i en del der kaldes ”Stenhave”
English version:
Gammel-Dyrehave is a private forest. Access to the forest is allowed in the day time. Please follow the paths.
Gammel-Dyrehave (Old Deer Park) is a deciduous (beech, oak, maple and ash) forest typical of this part of Denmark. Funen is rich in manors, therefore you will find forests here larger than in other parts of Denmark. Gammel-Dyrehave is not particularly intensively run, and there are few paths.
I moved to Funen from Lolland in 1976. Since then I have driven through Gammel-Dyrehave time and time again when I have taken my children down to the ferry in Spodsbjerg so that they could go see their grandparents. I have never stopped to experience the forest until today when I took a walk. I was very pleased.