
Asaa Havn er en særpræget ø-havn for enden af en 450 meter lang dæmning.
Når man kører fra Asaa by ud mod havnen, bevæger man sig på den lange strækning, som udgør den først etablerede mole fra 1877. I dag er det dog ikke en mole, da der pga. tilsanding er dannet strandeng helt op til vejen. Det er en smuk strækning, når man kommer fra byens bebyggelse ud til de flade strandenge og havet, der strækker sig ud på begge sider af vejen. Lige før man kommer ind på havnen, passerer man til en lav skov på begge sider af vejen, som danner læ for havnen.
Havnen fremviser et autentisk havnemiljø samtidig med, at det er et rekreativt åndehul.
Denne cache er placeret tæt på det gamle jernstøberi, som engang var kommunens store arbejdsplads. I dag er stedet omdannet til en kulturfabrik, et sted som binder kulturen og havnen sammen.