Asaa og Gerå enge og den tilhørende del af søterritoriet blev i 2001 udlagt som vildtreservat.
Strandengene er et vigtigt yngleområde for flere vadefugle blandt andet rødben, almindelig ryle, vibe og strandskade samt for småfugle som gul vipstjert og engpiber.
I området finder man endvidere lysbuget knortegås, gravand, ederfugl, sortand, fløjlsand, mørkbuget knortegås og pibeand. Vildtreservatet er desuden en vigtig raste- og fourageringslokalitet for trækfugle.