Cachen er gemt udenfor Børn og Miljø på Skovvej som er en natur og friluftsinstitution som virkelig har udeliv og natur i hovedsædet. Vuggestuen kører hver dag ud i skoven i ladcykler og børnehaven tager ligeledes på tur på cykler eller går ud i naturen herfra.
Børnene har selv været med til at bygge, lave og gemme cachen. De har tegnet FTF certifikater til både første barn og første voksen, der finder den. Der er også masser af bytteting.
Vi håber i vil skrive en hilsen til børnene om, hvem i er eller lignende, enten i logbogen eller i loggen i appen. Det er spændende for børnene at opleve, hvem der finder deres hemmelige skat.