I cachen: Logbog og fra start blyant, små bytteting og FFC.
Publiseret i forbindelse med mit Community Celebration Event, den 15. august 2020
Denne mystery har udgangspunkt i stjernebilledet Corona Borealis med den største stjerne,Gemma. Den ligger som en krone/diadem på den nordlige himmelkugle.
Cachene er lavet som puslespil. Når puslespillet er samlet fremkomer koordinaterne for cachens gemmested/Gemmasted.
Flere af mine venner er taget meget langt af sted for at opleve solformørkelse på forskellige steder på Jorden, og det er et meget smukt syn at opleve denne udstrålins corona. Derfor var det mærkeligt, at dette fantastiske syn skulle give navn til den frygtede Corona Virus, som også stoppede vores rejser. Vi er så heldige, at vi altid har følt, at det var dejligt at komme hjem, og at Danmark var det dejligste sted i Verden, og her havde vi jo også familien og venner. I stedet for at rejse til andre lande, blev det så igen at udforske nærområdet samt besøge min hytte på Askø, som jeg selv tegnede og byggede. Der er vinduer i loftet, så jeg kunne ligge og kigge på stjernerne, Jeg havde lavet et godt fundament til min store stjernekikkert, og der var helt mørkt om natten.
I Coronatiden blev der tid til se på billeder fra tidligere rejser og bearbejde det til min Stjerne-serie, og først og fremmest til refleksion. Det har været spændende og sjovt at rejse til andre lande, og set at man kan leve på andre måder. Geocaching har for mig gjort, at det bestemt ikke er kedeligt at besøge steder og fortsat få oplevelser i vort eget land. I stedet for at tage til udlandet, tog vi til det spændende Aalborg. Den bestilte rejse til Dubai, land nr. 40 måtte vi aflyse.