Dette er en earthcache og der findes derfor ingen fysisk beholder.
Nedlagt og vandfyldt lergrav med profiler i Bagå Formationen fra Nedre til mellem Jura. Lergraven kaldes i dag for Pyritsøen. Formationen er opbygget af en serie af ensartede sekvenser bestående af fin, mellemkornet sand (nederst), overlejret af ler og med kul øverst. DE mørkeste lerlag indeholder en del velbevarede plantefossiler.
I 2004 blev de første forstenede dinosaurfodspor fundet i Danmark i en gammel afrømning fra graven ved stranden. Sporene menes at stamme fra bagfoden hos en sauropod (langhalse) dinosaur.
Lergraven er typelokalitet for Bagå Formationen, og den er af stor betydning for studiet af forholdene på Bornholm i Nedre til Mellem Jura. Lokaliteten er endviderer værdifuld i kraft af fundet af forstenede Dinosaurfodspor.
I Midt Jura blev Bornholmsområdet hævet og derefter kraftigt eroderet. I den øverste del af Bagå Formationen viser lagserien markante tegn på kraftige jordskælv. Mellem lag af mørkt ler, hvidt sand og kul findes lag af sandet, struturløst ler med store, afrundede blokke af forvitret granit. Granittens feldspatkorn blev omdannet til lermineralet kaolinit, som senere blev til kaolin. Formationen består nederst af dårligt sorteret grus, overlejret af krydslejret sand, fulgt af vekslende, tynde ler- og sandlag med rødder toppet af tynde kullag. Disse lag blev aflejret i floder, der slyngede sig frem og tilbage over flodsletten. Gruset aflejredes på bunden af flodsengen, hvor strømmen har været kraftigst, mens sandet blev aflejret på indersiden af flodsvingene på lidt lavere vand, hvor strømmen ikke har været helt så stærk. Sand- og lerlagene med spor af planterødder blev aflejret på flodbrinkerne ved høj vandstand, mens kullagene er fra sumpe på den lavtliggende flodslette.
Det er nu muligt at konstruere et samlet billede af de forhold, der herskede i Midt Jura på Bornholm under aflejring af Bagå Formationen. En vidt udstrakt flodslette med søer og sumpe dækkede Rønne Graven. Kraftigt strømmende floder løb på langs ad graven, brød lejlighedsvis igennem flodbrinkerne og aflejrede små deltaer ud over den lavtliggende flodslette. Sletten var mod øst begrænset af Rønne Forkastningen, der løb parallelt med den nuværende kyst et på kilometer inde i landet. Øst for forkastningen fandtes et højere liggende landområde med en overflade af granit, der var forvitret i runde former.
Udløsning af spændinger langs forkastningen resulterede i kraftige jordskælv, og mudderstrømme med løsrevne blokke af forvitret granit flød ned ad forkastningsskrænten og ud på flodsletten. Her forårsagede jordrystelserne, at lagene blev deformerede og brudt itu. I de rolige perioder mellem jordskælvene voksede flodbrinkerne igen til med tæt plantedække. Gentagne jordskælv resulterede på ny i mudderstrømme og ødelæggelse af flodbrinkerne, adskilt af perioder med rolige forhold og genindvandring af en ny flora.
Udnyttelsen af lergraven: .
1650 - 1674: kulbrydning
1844-1865 : Kul- og Lerbrydning.
1889 - 1990. Lerbrydning. Stor virksomhed med over 600 ansatte.
Herefter ingen drift og graven blev efterhånden vandfyldt. Kaldt Pyritsøen, p gr a forekomst af pyritsten på stedet.
Litteratur: Naturen i Danmark. Geologien. 2. udgave. Naturstyrelsen: Værdifulde geologiske områder. Bornholm.
For at logge denne earthcache skal man besvare nedenstående spørgsmål, sende svarene til os og derefter må man logge.
Spørgsmål:
1) Fra cachens GZ se mod nord på den frie klint, uden bevoksning. Beskriv lagene, farverne, hvor mange lag er der, hvor der er flest? Hvordan er overgangene mellem lagene? Den estimerede højde? Hvis den forventede lagrækkefølge afviger fra det forventede, da forklar hvorfor.
2) Stage 2: Se nærmere på materialerne på dette sted. Hvor mange typer materialer er der og hvilke farver? Hvordan kan du skelne. Hvilket materiale har den mindste kornstørrelse? Gå nu tilbage til GZ og beskriv atter klinten, denne gang med de rette materialer.
3) Tag et billede af dig selv med søen som baggrund, ikke billede af klinten.