Noget af det jeg holder meget af ved Geocaching er at komme ud og opleve nye skønne steder man ikke vidste eksisterede – nogen gange findes de lige rundt om hjørnet. Under Corona nedlukningen skulle man luftes lidt efter dagens hjemmearbejde, og denne tur blev en af mine favoritter, da jeg elsker at gå tur ved stranden.
Jeg vil gerne dele oplevelsen med jer gode geocachere, så derfor bliver vores første geocache serie en lille tur rundt i Strandparken. Vi har lavet en tur på knapt 3 km, hvor man ikke skal bruge værktøj, men bare gå en lille hyggetur og der er mulighed for at slutte af med en is eller en kop kaffe ved marinaen.
Husk at notere oplysning til bonus cachen. Medbring selv skriveredskab.