Ved Galgebakken i Ribe er mange blevet hængt ja sågar brændt.
En af Danmarks mest berømte heksesager endte på Ribe Galgebakke i 1641.
Laurids Spliid og Maren var ægtefolk og ret velhavende. Laurits ernærede sig som skrædder. Didrik, der også var skrædder; men ikke så succesfuld som Laurids, mente at Maren for 13 år siden havde nedkaldt alskens ulykker over ham, da de en dag havde været oppe at skændes.
Han var derfor overbevist om, at Maren var skyld i den sygdom, som han havde pådraget sig. Hun måtte derfor være en heks.
Han satte nogle rygter i gang om Maren og folk begyndte at kæde alle Ribes ulykker sammen med hende. Sagen blev dog henlagt, efter Laurids havde udgydt voldsom modstand mod rygterne og henvendt sig til Ribe byråd.
Didrik var fast besluttet på at få hævn over Maren. Han fik foretræde for Kong Christian IV, der i 1639 krævede sagen genåbnet. Kongen var kendt for at fare hårdt frem overfor hekse.
Maren blev i 1640 sendt til Blåtårn i København, hvor hun blev afhørt og tortureret indtil hun til sidst gav op og erklærede sig skyldig.
Hun blev ført tilbage til Ribe, og i november 1641 blev hun brændt som heks på Galgebakken.
Laurids havde gjort, hvad han kunne for at redde sin hustru. Han anklagede Didrik for at lyve. For at rense hende, skulle Laurids finde 15 personer, der kunne tale godt om Maren. Dette kunne han ikke, da folk frygtede selv at blive beskyldt og ende i den forhadte galge.
Den sidste henrettelse på Galgebakken foregik d 26. januar 1744. Det var Anders Storgaard, der mistede hovedet. Han havde sparket Anders Vad ihjel efter et drilleri.
Dette var en kort fortælling om Galgebakken; men nu til selve cachen.
Kan du finde ud af, hvor Galgebakkens cache er gemt?
Løs nedenstående opgave.