Efterårsferien synger på sidste vers, og æblesæsonen er ved at være slut for i år.
"Æbler" skal derfor være temaet for dette Community Celebration Event.
Du indbydes til at være med
søndag d. 23. oktober kl. 13-15 i hjertet af Nellemanns Have.
Bålet i bålhytten vil være tændt, og der vil være kage og efterårsboller til alle fremmødte. Kaffe og te bedes man selv medbringe.
Bålhytten er delvist "lukket", men du kan med fordel medbringe et siddeunderlag/tæppe, hvis vejret på dagen skulle blive lidt småkøligt.
Jeg medbringer min samling af TBer og coins, som i dagens anledning gerne må "ses" og logges. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe din egen samling, hvis du vil vise den frem.
I løbet af eftermiddagen afsløres placeringen af endnu et sponsoreret paradisæbletræ i den smukke have. Træet er (med godkendelse fra HQ) sponsoreret af "The Geocaching Community" og vil blive udstyret med en TB.
Håber, du har tid og lyst til at være med.
Eventet er gratis, men skriv gerne deltagerantal i din "Will attend", så der bliver bagværk nok til alle.
Du kan læse mere om Nellemanns have og Nordens største samling af Paradisæbletræer her: Nellemanns Have og Nellemanns Have
Vel mødt til et par hyggelige timer.
Community Celebration Events - 2020
This Event is part of a limited release of Community Celebration Events to celebrate 20 years of geocaching. Geocachers hosted events between May 2, 2020 and December 31, 2021. Learn more about Community Celebration Events on the Geocaching Blog.