Dette er en earthcache og der findes derfor ingen fysisk beholder.
.
Kridttiden (144 - 65 millioner år siden) Danmark lå på 40 grader nordlig bredde og havde subtropisk/temporeret klima. Danmark var overvejende havdækket, især de sidste 30 millioner år af kridttiden, hvor der af ukendte grunde skete en global havstigning. I disse 30 millioner år dannedes Danmarks kridtlag, som befinder sig under næste hele Danmark og ret ensartet er 60 meter højt. Kridtet kommer til overfladen og kan ses på Møn, Østsjælland og Nordjylland. Kalken består af skalrester af encellede kalkalger, kokkoliter, der levede på bunden i de lavvandede have, som altså i Sen Kridt trængte ind over Europa med ca. 100 meters dybde og havdækkede Danmark. I denne lange periode fandtes uhyre mange havdyr af mange forskellige størrelser, som havde god tid til at tilpasse sig. Endvidere en stor mængde vandplanter.
Model af kokkiliter
Der var ammonitter og andre blæksprutter, som efterhånden fik konkurrence fra moderne benfisk. Havgående varaner, mosasaurer, kunne .blive op til 12 meter lange. Blandt de bundlevende dyr var mosdyr( bryozoer) mange steder dominirende. Rudister ( korallignende muslinger ) byggede rev på bunden. Ved slutningen af kridt for 65 millioner år siden ramtes den biologiske verden af en omfattende masseuddøen.
Sidste istid (115.000 - 10.000 år siden) Isen kom først fra nordøst og overlejrede næsten hele Danmark. I den sidste del af istiden kom yderligere en isbræmme fra sydøst og iskanten stod for 16-17.000 år siden ned langs Møns og Falsters østkyster. Isens virkning på kalk- og morænelagene kan nærstuderes på Møns Klint.
Møns Klint er et cirka seks km langt klintprofil, hvor hvide flager af kridt er skudt op i spir og tinder med højder på over 100 meter. Kridtet indeholder mange fossiler og spor efter dyr, som levede nedgravet i kalkslammet. Kridttinder veksler med lavninger, hvor lagene består af istidsaflejringer af ler, sand og grus Kridtflagerne danner markante rygge, som kan følger i landskabet bag klinten.
Flagerne i Møns Klint udgør et af verdens største og mest imponerende glacialtektoniske opskydningskomplekser. Landskabeligt er klinten blandt Danmarks vigtigste lokaliteter. Skrivekridtet i klinten repræsentterer dele af Maastrictien.lagserien, som i Danmmark kun ses her. Høje Møn er af international geologisk betydning pga. lagserien såvel som de deformationsstrukturer, der kan studeres her.
Gletsjer
Aborre Bjerg ligger 1 km fra vandkanten på Møns Klint. Bakken stiger fra 0 højdemeter til 143 højdemeter. Hermed bliver Aborrebjerg Danmarks højeste bakke med den højeste Peak-factor, som er højden fra toppen til højden af bakken målt 1 km fra bakkens centrum på det stejleste sted. Begrebet er indført, så man kan sammenligne bakker i landskabet, ikke kun højdepunkter, som ikke altid fremtræder som bakker. Den næsthøjeste bakke er Himmelbjerget med Peak-Factor på 126 meter og derefter Vejrhøj med 121 meter. Målt i real højde er Abborrebjerg Danmarks 8. højeste punkt.
Danmarks landskaber er skabt af istiderne, især den sidste. Det er mest morænebakker afsat af isen eller det er flade smeltevandsområder. Da isen buldozede sig ind på Østmøn skubbede den store mængder kridt og morænematerialer med sig.
Litteratur: Naturstyrelsen Værdifulde geologiske områder. Region Sjælland. Naturen i Danmark. Geologien. 2. udgave.
Danske bjerge: Danmarks stejleste bjergsider.
Du må gerne logge denne earthcache, efter du har sendt os svarene på nedenstående spørgsmål.
Du står på toppen af Abborre Bjerg.
1) Hvad består bakken af? moræneaflejringer ( ler, sand, grus) eller kridt? Begrund dit svar.
2) Hvordan er bakken opstået?
3) Kig dig omkring og se, om du kan finde en anden mærkant istidsaflejring i nærheden. Hvad er det? beskriv materiale og størrelse.
4) Tag et billede med selvvalgt udsigt som baggrund