Udtrykket "at drikke sig i hegnet" er ikke så underligt endda.

At drikke sig i hegnet betyder plakatfuld, døddrukken, stangstiv, overordentlig beruset, eller hvad der nu måtte være at finde af passende synonymer. Vendingen er dukket op i dansk slang i løbet af 1990'erne, så det kan fint være en festival-vending. Roskilde og de andre festivals er karakteriseret ved et højt hegn om festivalpladsen, og dette hegn er lidt mytologisk, for det var da hegnet væltede ved den ikoniske Woodstock Festival i de sene 1960'eres USA, at hippierne kunne erklære festivalen, kærligheden og den fede koncert for fri. Den historie er genfortalt igen og igen i ungdomskulturen: Fed musik, fri kærlighed, alle grænser og begrænsninger faldt med hegnet.

Hegnet er grænsen, der giver betydning og mening. I et digt til - og om - H.C. Andersen skrev Johan Ludvig Heiberg disse ord: Da staaer han i Litteraturens Hegn,/ Som det orientalske Spørgsmaals Tegn. Heiberg hylder Andersen ved at tillægge ham evnen til at være litterær fornyer og grænsebryder. Det er Andersen, mener Heiberg, der kaster nye toner ind i dansk poesi med orientalske inspirationer eksempelvis i inspirationerne fra ”1001 Nats Eventyr”. Hegnet er grænsen, hvor indre og ydre, tæmmet og utæmmet mødes.

Det høje ståltrådshegn rundt om pladsen, hvor Roskilde Festivalen udspiller sig, er i de dage, festivalen lever, en både fysisk og mytologisk grænse. Der er et ”herinde” og et ”derude”! Indenfor er musik, kærlighed, fed fest. Udenfor venter hverdagen, studierne, arbejdet, reglerne, så en ordentlig brandert udspiller sig lige på den magiske grænse mellem indre fest og ydre virkelighed. Lige i hegnet, lige på grænsen, sådan i symbolsk forstand.

Ordet hegn er dannet af et oldsaksisk ord, hagin, jævnfør det tyske substantiv Hain, der betyder en lund, og hegn er beslægtet med ordet have, altså et sted med træer, blomster, grøntsager, frugter eller andre vækster. En have er nemlig sproglig set et sted, der er hegnet ind. I ordet haves betydningshistorie er også det oldnordiske gardur, der bliver til gærde, men også til hagur og senere til have. Haven, det indhegnede og beskyttede stykke jord, står i modsætning til det, der er uden for haven, og det er marken. Ordet mark er i familie med ord som margen og marginal. Marken er langt ude! Ude, hvor det i middelalderen var farligt at færdes. I dag tænker vi en mark som vældig velfriseret, grænsende til det kedsommelige, men oprindeligt var marken altså det derude, mens haven var det herinde.

Det giver faktisk mening til udtrykket at drikke sig i hegnet. Drikke sig til grænsen eller endda over grænsen. Der er grænser, som prøves, grænser, man vil sprænge, noget inde, der vil ud, noget ude, der vil ind. Det er ikke klogt at drikke sig i hegnet, men det giver mening! I hvert sådan rent sprogligt!

Tekst: Johannes Nørregaard Frandsen - Kristlig Folkeblad (16. februar 2015)