Sørøveren Muffe
Sørøveren Muffe ku’ ikke få nok
af skatte og rigdom, -gik pludselig amok,
-skød hoved med klap af sin bande,
-selv af sin onkel Svante.
Han glemte bare, -det store fjog,
-at han ik’ havde lært at begå sig.
Da der skete en læk i det gamle skrog,
blev han ligbleg og råbte panisk: ”Hov!”
Fra nu det eneste han skulle,
var at tømme spande fulde
for at blive ovenvande,
-spejde efter fjerne lande.
Sveden pibled’ og årene gik,
en tændstikskrop til sidst han fik,
hvor kræfterne en dag slap op,
-han brugte så en lille kop,
og skattene til sidst måtte ryge,
tårer faldt som fra en byge.
Da han endelig ku’ lægge til kaj,
var han ikke længere sej,
fattig og laset, -havde kun spist en krumme,
-og uden det mindste af noget i sin lomme
trådte han op med sine hullede sko,
skibet knak med et brag i to!
Nu står det og virker som ly
på træskibshavnen i Aarhus by.
Muffe er blevet fyrets passer,
mad bliver han mæt af, -af øl får han masser.
Ja fyret kan du blot kigge i,
hvis du slår vejen hen forbi.
Du får os' ly og skrue at se,
-beviset på at det hele ku’ ske!
……………………………………………
Til slut en lille hemmelighed:
Da skibet knak, gled noget ned
fra en sprække i skibets last
tæt ved den højeste mast.
Det ligger nu ved en skibsSIDE,
-er du nysgerrig, skal du vide,
at ingen må se det, hvis du vil finde,
resten af skatten og noget vinde.
Kig ved MUSLING og DÆK,
-er der noget så træk.
Tag en enkelt, hvis du lyster,
-eller giv den til Muffe, mens du ham trøster
(Til jer, der kender træskibshavnen vil I se, at det største af lyene for nyligt er fjernet
)