
Den Firkantede Sø
Man lægger måske ikke lige mærke til det, når man ser denne sø eller går rundt om den, men på kortet kan man se at den er lidt for firkantet til at være helt naturlig, og det er den da heller ikke. Den blev etableret i 2010, men der er fuld af liv med mange fugle, dyr og blomster. Jeg har set orkidéer i området.
Grunden tilhører Frederikshavn Kommune, som har stillet området til rådighed for offentligheden. Skagen Strand hotel og feriecenter har fået lov af kommunen til at etablere søen og bakken og står for områdets vedligeholdelse.
Ved udgravningen blev det overskydende jord brugt til at lave den lille bakke syd for søen. Bakken kan bruges som udkigstårn om sommeren, og som kælkebakke om vinteren.
Husk først at lægge loggen ind i låget, og derefter skrue bunden på, tak!
Der kan parkeres ved Hotel Skagen Strand og for enden af Karredvej.