Ludwig havde været agent i mange år, men det var første gang, han var på mission i Tyskland. Han havde været i Berlin før, men det var i hans skoletid, og da så alting anderledes ud. Han havde fået et præcist tidspunkt, hvor han skulle indfinde sig ved Europacenteret på Budapester Straße. Ludwig følte sig ikke rigtig tilpas, han forstod dog ikke hvorfor. Han var udvalgt, fordi han havde tyske aner og en skarp hjerne.
Mens han stod der på pladsen og den eneste med paraply, som han var blevet befalet, føltes tiden lang. Han skævede til sit ur og opdagede, at det ikke gik længere… Han nåede ikke at tænke nærmere over det, før en flok turister med GPS’er højlydt kom mod ham. Da de passerede ham, stak den sidste i flokken ham en kuvert i hånden med ordene: ”Husk tiden, det får du brug for”. Ludwig kiggede forfærdet på sit ur, som stadig ikke gik, hvorefter han febrilsk kiggede ud over pladsen i håbet om at finde et ur. Det eneste han så, var en underlig udgave af et ur. Det havde 4 linjer med lysende lamper, som han ikke forstod noget som helst af. Hurtigt skrev han ned, hvordan lysene stod. Måske han senere kunne finde ud af, hvad de betød. Første linje havde tre røde lamper, linjen under havde to. Tredje linje havde lys i alle lamper på nær en, det samme havde den nederste linje.
Ludwig forlod pladsen for at søge mod hotellet. Oppe på værelset åbnede han kuverten og trak en seddel frem. Den var skrevet i kode. Ludwig brugte derfor resten af dagen på at dechifrere teksten.
Eps qætaj rqnfyf iqlwlw du afjf ano Ehspbyp, kwvw gfy xbe mtu Ilwqjul hs rtpnly ho ud fbjmh. Els ojnlhs wå srsk xhlztjihqyuyjgt uzo glr qvs yufz øxw payh glr ijyj vzc khn zdy
