Feddet kom op over havet for omkring 2.000 år siden i Yngre Jernalder, og en egentlig halvø begyndte at vokse ud i fjorden. Væksten skete i form af strandvolde, og igennem de følgende årtusinder opstod strandvold ved siden af strandvold. De ældste strandvolde findes i den nordvestlige del af feddet, og strandvoldene bliver yngre i sydøstlig retning. Ved Fedhage sker stadigvæk vækst af nye strandvolde.