Mens jeg cykler rundt for at finde geocaches, så er jeg faktisk også tit på udkig efter spiselige planter ved siden af stierne ..kort sagt, jeg elsker at "sanke".
Jeg er så gået med tanken om at lave en lille serie af caches, hvor jeg vil vise nogle steder, hvor der er rigeligt at tage af og det ganske gratis ud i naturen;) Serien vil følge årets/vegetationens gang og fik lige set i weekenden, at det er på tide at starte denne serie nu med :
RAMSLØG

(billedet er taget af min mor, som bor syd på, hvor naturen allerede er et stykke videre. Og sjovt nok har hun fundet et superfint ramsløgsted, fordi hun var ude med min far på geocachingtur:)
Ved startkoordinator er der masser af ramsløg - den bedste tid til at sanke her er vist april/maj - på denne tid af året vil du også kunne dufte/lugte at du er rigtigt ;) - hvis du kommer forbi i foråret,så medbring en lille pose og plukke lige lidt til aftensmad:).
OBS Selvom jeg ikke helt kan forstå det, siges det at ramsløg kan forveksles med liljekonval, som er meget giftig. Selvom bladene måske ligner hinanden, så dufter/lugter ramsløg altså kraftig af hvidløg, hvilket liljekonval ikke gør, og blomsterne er også meget forskellig (se evt. http://sanker.dk/ramsloeg/)
Hvad kan den bruges til ? Selvfølgelig er der det kendte ramsløgpesto, men det er også ganske fint med en ramsløgsmør på et skive frisk rugbrød ...ellers en af de opskrifter jeg nok kommer til at lave en del gange i det næste stykke tid: gulerødder i tynde skiver - kort svidset i panden med olivenolje/smør -evt. med lidt løg - salt og peber og så til sidst en håndfuld grovhakket ramsløg - som tilbehør til alt muligt eller med lidt feta som salat...MUMMS.
Ok, nu til cachen:
Som den øvede cacher nok har set, er der lidt "crowded" med caches ved startkoordinaterne - og det er jo endda Danmarks første som ligger lige i nærheden af dette sankersted - den vil vi jo ikke komme i karambolage med, derfor kommer der en lille "fieldpuzzle" (det vil jeg kalde det) for at komme frem til cachens endlige pladsering
Ved startkoordinaterne er der et vandhul med et meget markant træ. Og så kommer lige biologen i mig frem igen (sorry) - men hvad hedder dette træ (træet kan identificeres også om vinteren ;)) - brug bogstaveværdi af alle navnets bogstaver og lav en Gade (se evt. her hvordan du laver en Gade).
Cachen er gemt her:
N 55°45.DLK
E012°26.BIG
Til at starte med har jeg sat D til 2.5 ...men jeg får se, om det skal justeres..ved jo ikke, hvor gode i er til botanik;) ..glæder mig til jeres kommentar hvad det angår;) ... lidt hjælp til at verificere koords - reduceret tværsum N=2,E=6 (alle cifre)
God fornøjelse.
PS: Du/I bedes ikke trampe rundt i hele området ...det skal gerne være mulighed for at mange kan få glæde af at "sanke", TAK
PPS: Hvis du tror, at jeg til efteråret vil vise dig vejen til mine bedste Karl Johan steder - det kan du godt glemme igen, dem holder jeg hemlig alligevel :)