På traktor til Sydpolen
4. Januar 1958 nåede Sir Edmund Hillary og hans ekspeditionsgruppe til Sydpolen på 3 grå ombyggede Ferguson traktorer med larvefødder. Det blev de første motoriserede køretøjer på Sydpolen.
I 1957 havde kun Roald Amundsen i 1911 og Robert Scott i 1912 taget rejsen over land til Sydpolen. Sir Vivian Fuchs skulle lede den første transantarktiske ekspedition nogensinde, hvor kontinentet skulle krydses over land. Og mens Fuchs’ ekspedition i november 1957 begyndte rejsen over Antarktis fra den ene side, skulle Edmund Hillary, der havde besteget Mount Everest som den første i 1953, krydse isen fra den modsatte side og udlægge forsyningsdepoter til Fuchs.
Selvom det ikke var meningen, at Hillary skulle nå helt til Sydpolen, så han sit snit til at komme først frem efter at have lagt det sidste depot ud, da ekspeditionen var gået over forventning. Hillarys gruppe anvendte ombyggede Ferguson traktorer, og traktorerne, der havde fået larvefødder men ingen tag, blev de første motoriserede køretøjer på Sypolen.
Hillary nåede Sydpolen d.3. januar og Fuchs nåede frem d. 19. januar 1958. Der blev efterfølgende spekuleret i, om Fuchs var vred på Hillary for at være kommet først, men efter sigende skulle Fuchs første ord, da han nåede frem til Hillary, have været ”Hvor er det godt at se dig, Ed!”
Til gengæld var det Fuchs, der kunne prale af at have gennemført den første transantarktiske rejse, da Hillary blev hentet hjem med fly fra Sydpolen, mens Fuchs fortsatte ekspeditionen. Hillary udtalte efterfølgende, at uden de hårdføre traktorer var ekspeditionen aldrig lykkedes.
Cachen er placeret efter aftale med Ferguson Museet.
Denne cache er en del af en serie caches, der er udviklet af Hedensted kommune i forbindelse med #OplevNaturenPåNy, som er en række initiativer, der har til formål at skabe gode oplevelser for både børn og voksne.
Cacherne tager jer rundt i hele kommunen til spændende oplevelsessteder, mens I kan nyde den skønne natur og læse gode historier, om de steder I kommer hen. Serien vil løbende blive udviklet.