Søby Brunkulslejer er nedlagte brunkulsgrave. Området dækker et fredet areal på godt 1.000 hektar, og det anslås, at der er produceret omkring 50 mio. m³ brunkul i perioden fra 1940 – 1970, hvor produktionen blev endeligt indstillet.
Området er delvist tilplantet og fremtræder som et særpræget, kuperet naturområde med mange småsøer. Der er to ørkener i Søby-området. Denne Earthcache er placeret ved en sti fra P til nogle infotavler ved et udsigtspunkt, hvorfra man kan se ud over et område med "tipper", dvs. dynger af den overskydende jord, som blev flyttet for at komme til brunkullene. Der kan stadig ske jordskred fra "tipperne", og området kan være risikabelt at færdes i. Bliv derfor ved stien.
Vindslebne sten - Dreikanter - Gåsebryststen
Billedet viser en dreikanter med tydelige facetter. Det tyske udtryk "dreikanter" anvendes både på tysk, engelsk og dansk. En dreikanter kan dog have både en, to, tre eller flere facetter. På dansk kan man også møde udtrykket "gåsebryststen". Internationalt - geologisk - er "ventifact" en anden betegnelse for vindslebet sten.
En vindslebet sten har en karakteristisk overflade bestående af jævne flader, som mødes i skarpe kanter (facetter). I Danmark kendes vindslebne sten mest fra det sydvestlige Jylland. Under sidste istid var den sydvestlige del af Jylland ikke isdækket, og området henlå uden vegetation, som en polar ørken, hvor vinden i tørre perioder kunne erodere overfladen og slibe facetter i stenene, som lå der.
Overalt i området "Ørkenen" findes meget flotte vindslebne sten. Sten bliver vindslebne, eller facetslebne, når der er kraftig ensrettet vind med fygende sand. Sten bliver ikke vindslebne natten over. Dog foregår processen geologisk set ret hurtigt, afhængigt af stenenes hårdhed. Den kan foregå i løbet af 500 – 1000 år.
For at undersøge stenene i ørkenen er det nødvendigt med lidt baggrundsviden om nogle af de sten, der findes i området:
Vi forenkler i denne sammenhæng til tre typer: granit, gnejs og kvartsit. Se på billederne og læs beskrivelsen om hver enkelt. Flere billeder i galleriet.
Til venstre: stribet gnejs. Til højre: granit
Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart. Striber og bånd skyldes deformation. Det viser, at gnejs er en metamorf bjergart, som oprindelig bestod af andre, primære bjergarter (fx granit).
Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter. Granit er en blanding af forskellige mineraler og har ofte et rødligt skær.
Herover forskellige eksempler på kvartsit.
Kvartsit er en hård ensartet metamorf sten, der oprindeligt var ren kvartssandsten. Sandsten omdannes til kvartsit gennem opvarmning og tryk. Ren kvartsit er normalt hvid til grå.
Stenenes placering på Mohs hårdhedsskala
Kvartsit har hårdheden 7
Granit har (afhængig af mængden af feldspat og kvarts) en hårdhed mellem 5,5 og 7.
OPGAVER:
Send svarene via beskedcenter FØR du logger cachen. Logning uden besvarelse slettes.
Du kan logge cachen som fundet umiddelbart efter, at du har sendt svarene. Jeg kontakter dig, hvis svarene ikke kan godkendes.
1. Vælg en vindslebet sten og beskriv størrelse, farve, form, type (granit, gnejs eller kvartsit). Er det en "ægte" dreikanter (med tre facetter), eller har den flere eller færre facetter?
2. På baggrund af din undersøgelse og informationerne i cachebeskrivelsen: Hvordan og hvornår har stenen fået denne form?
3. Undersøg flere vindslebne sten på de to waypoints: Hvilke typer er der flest af: kvartsitter eller granitter/gnejs? Hvorfor mon?
4. Tag et billede af en vindslebet sten ved din fod, så man kan se størrelsesforholdet og send det sammen med loggen.
Kilder:
https://en.wikipedia.org/wiki/Dreikanter
Per Smed: Sten i det danske landskab. Højers Forlag 2016
soeby_fasterholt.pdf