
Det Sørme, Det Sandt, December...
...eller det er i hvert fald meget tæt på.
For på denne første søndag i advent, er det vel tilladt at give los for juleriet.
For et års tid siden var det meste af landet lukket ned p.g.a. covid-19, så jule-arrangementerne rundt omkring i landet - såvel geo-relaterede som ikke - var nærmest ikke eksisterende. Det vil vi forsøge at kompensere for med dette event.
Det finder sted på Vasebro Naturskole d. 28. november med start kl. 11.00, til hygge, røverhistorier, udveksling af trackables og måske endda en lille julesang.
Skulle du endnu ikke have logget GC8NEAT, eller synes du blot, din logning var en smule tyndbenet, vil vi sammen plante et træ 🌲af den julede slags. Omkring kl. 12.00 bliver der mulighed for en tidlig julegave for FF-jægerne, idet sidste års nedlukning for vores vedkommende blev udnyttet til at kreere nogle cacher med juletema, der nu har ventet snart et år på at få lov at blive frigivet.
Eventet slutter kl. 13.00, men man er velkommen til at blive hængende længere.
Vel mødt og glædelig jul.
