Kløvedal

Kløvedal (på engelsk Rivendell) indgår i romanerne Hobitten (mindre rolle) og i Ringenes Herre begge skrevet af J.R.R. Tolkien.
Kløvedal lå nordligt i den vestlige udkant af Tågebjergene i en skjult dal og blev bygget af Elrond i år 1697 i den 2. alder. I samme år blev elverriget Eregion ødelagt af Sauron og Elrond forsøgte med sin hær at bekæmpe Sauron. Men han måtte trække sig tilbage og holde sig skjult her i dalen, hvor han anlagde Kløvedal. Kløvedal omtales også som ”det sidste hyggelige hus” og er et sted, der er kendt for at være et af elvernes sidste tilholdssteder. Her samles alle de vise, de gode og de modige.
Kløvedal holdes skjult af elvermagi, men elverfyrsten Elrond og hans folk spiller en aktiv og åben rolle i alle de større begivenheder.
I Kløvedal afholder Elronds Rådsforsamling. Det er en af de mest centrale passager i Ringenes Herre, da det her afsløres at Bilbos og Frodos ring er Herskerringen og man får at vide, hvordan ringen havnede ved Bilbo. Det afsløres også på Rådsforsamlingen at Aragorn er arving til det sydlige kongerige Gondor og man danner Ringens Broderskab, hvis endelig mål er at ødelægge ringen endegyldigt i Dommedagsbjergets ild.
Bilbo vælger på sine gamle dage at trække sig tilbage til Kløvedal for at fordybe sig, skrive en bog og studere gamle kort og skrifter.
Elverne bruger mest sproget Sindarin, som man kan kalde deres hverdags-elvisk. Derudover bruges sproget Quenya – et sprog som Tolkien selv beskriver som udviklet til Højelverfolkene og det bruges primært af Midgårds elvere som et ceremonielt sprog. Anvendelsen af hhv Sindarin og Quenya kan næsten sammenlignes med den måde, man brugte latin i kirkerne i middelalderens Europa, mens man f.eks. talte dansk til hverdag.
Elversprogene skrives primært i tengwar, som er et alfabet, som J. R. R. Tolkien opfandt til bøgerne.
For at finde cachen skal du løse følgende opgave:
Du kan checke din løsning her:
