Rødstenen kaldes også Indlandsrødstenen. Det meste af overfladen er dækket af sjældne lavarter, som giver den en grå overflade. Derfor kaldes den ofte ¨Gråsten¨. Den består af smeltevandssand og -grus, kittet sammen af jernforbindelser, der er vasket ud af moleret. Rødsten har været anvendt til bygningen af bl.a. Fur kirke og Viborg domkirke
Den røde Sten er en rustrød sandstensklippe, der står frem i strandkanten neden for klinten. Den er dannet på samme måde som Indlandsrødstenen. Den røde sten er altid rød, fordi den vaskes ren af det salte vand, som yderligere forstærker jernindholdets rustprocesser i overfladen.