LETTERBOX 3,5/5
Cachen er IKKE på de opgivne koordinater, men skal findes ved at løse en lille opgave.
Cachen er del i en lille serie af letterbox cacher, der alle har det til fælles, at de skal alle tages med en lang stang.
Cacherne med D4, D4,5 og D5 kræver muligvis lidt hjemmearbejde.
I en letterbox cache kan man logge cachen ved at stemple sit geo-navn, hvis man har sådan et stempel.
Men der vil være en stempelpude i cachen, så man kan stemple med sin tommelfinger, hvis man ikke har sit eget stempel.
Man kan selvfølgelig også blot skrive sit geonavn med en kuglepen.
Hvis I har problemer med cacherne, kan I kontakte perwaldi.
For at finde cachen, skal I løse følgende opgave:
Følg vejen mod nord. Gå forbi de runde låg, ned ad trappen og over på gangstien, som I følger mod vest, indtil I ser tre metal-bøjler på jeres venstre side. Dem går i imellem og fortsætter ligeud ad vejen, indtil I ser fire SUPERHELTE på jeres venstre side. Her drejer I til venstre og følger vejen, indtil I kommer til tre runde blomsterkummer. Her går I til højre, til I møder en sti, som I følger til venstre. Følg stien og vejen og når I kommer til et rundt kloakdæksel med D400, drejer I til højre. Følg vejen i to højresving, indtil I kommer til tre runde blomsterkummer, hvor I drejer til venstre. Lige efter blomsterkummerne krydses vejen af en sti. Den følger I mod højre i ca 150 meter. På jeres højre side ser I et stort ahorn træ, hvor der er fire blå træhuse bagved. Cachen hænger i ahorn træet.
Hvis I kommer, når der er blade på træerne, kan I prøve at sammenligne ahorn træet med det træ, der står til venstre. Bladene på de to træer ligner hinanden, men er alligevel forskellige. Træet til venstre er en spidsløn.