Skøgens Juleaften. En novelle af Herman Bang
Giv mig et Overstykke". Hun faar et Overstykke, broderet med Perler, og kaster det over sine Bén. Saa betragter hun sig igjen i Spejlet, stryger Haaret bort fra Panden, dækker sig bedre med Plaiden og hækler. "Kommer der ingen?" "Nej, lille Frøken." "Aa!" "Deres Venner er vel i Familier iaften, lille Frøken!" "Rimeligvis. Juleaften er forfærdelig nu hjemme i Varde! " "Frøkenen ønsker sig maaske hjemme i Varde?" "Hvorfor mener De det, Hansen?" Hansen smiler et af hendes brede uhyggelige Smil. "Ja, maaske iaften. Det var saa smukt. Men det har De jo aldrig kjendt." "Nej, paa Fattiggaarden holdt de ikke Jul." Frøkenen sidder og stirrer frem for sig med et underligt Træk om Munden. Læberne krymper sig lidt i Vigene. "De kan være lykkelig, Hansen!" Hansen smiler igjen og sér forbauset paa hende. "Det ringer, Hansen. Lad dem strax komme ind!" Hansen gaar, en Smule oplivet ved Tanken om de mulige Drikkepenge. Frøkenen roder i Toiletteskuffen og finder en Daase med Rosapudder. Hun dypper en Svanedunskvast i Pudderet og lader den glide nogle Gange henover sit Ansigt. Derpaa griber hun en Bog Charles de la Bussière og giver sig til at læse.
Fortsættes 18. dec.