Fuglekasser, redekasser, fuglehuse. Kært barn har mange navne.
Mejser, musvitter, stære plus mange flere er hulrugende fugle. De bygger rede i et hul i et gammelt træ, men desværre kan de ikke selv finde ud af at lave hullerne. Derfor overtager de gamle spættebo og andre hulrum. Men oftest fældes de gamle hullede træer, så fuglene mangler boliger. Ofte er det mangel på steder at bygge rede fremfor mangel på føde, som begrænser antallet af fugle.
Men for mange fuglehuse i den samme have er heller ikke altid godt, så derfor flyttede jeg et fuglehus, og "ombyggede" det til den meget særlige race, der hedder geocacher. De har oftest brug for et sted, der er ser naturligt ud, men hvor mugglere ikke mistænker at der er gemt en plastbøtte med en logbog. Disse fuglehuse sidder generelt også meget lavere i træerne end til andre fugleracer.