Troldkirken
Troldkirken er kendt som en af Danmarks smukkeste langdysser, og den blev som et af de første fortidsminder i landet fredet allerede i 1809, gravanlægget er derfor aldrig undersøgt af arkæologer. Dysserne er grave fra den tidlige bondestenalder og opført mellem 3600 og 3200 f.Kr. Dyssekamret har været dækket af jord og græstørv ud til de store randsten, der har form som et skib med særlig store sten i forstævn og agterstavn.
I den tidlige bondestenalder var vandstanden i stenalderhavet (Litorinahavet) begyndt at falde, men her var vandstanden i Limfjorden ca. 6 m højere end i dag. Det betyder at fjorden har nået helt op til foden af den ca. 50 m høje markante bakketop, hvorpå Troldkirken ligger. Strandbredden lå altså dengang lige nord for Ny Nibevej. Når man dengang kom sejlende i det knap 1 km brede sund mellem fastlandet og Nørholm øen (Nørholm by) har Troldkirken formentlig været med til at markere stammeterritoriet. Navnet har Troldkirken, fordi folk i middelalderen mente, at dyssen var et hedensk alter og bolig for trolde og andre af underverdens folkefærd. At mennesker i fortiden skulle have samlet og stablet de tonstunge sten, gik ud over den almindelige bondes forestillingsevne.
Troldkirkens langhøj er ca. 50 meter lang, 7 meter bred og omkranset af 47 randsten, der oprindelig har markeret gravanlægget og holdt jorden på plads i højkonstruktionen. Omtrent midt i langhøjen ligger en sekskantet dyssetomt bestående af 6 bæresten og en kæmpemæssig dæksten, som tilsammen danner et knap 8,5 m² stort gravkammer. Heri blev den døde oprindelig gravlagt ca. 3500 f.Kr., men dyssekamrene blev ofte genbrugt i de efterfølgende årtusinder. I flere stendysser er der fundet tegn på, at den eller de døde først blev placeret i gravkammeret, efter at kødet var bortrådnet et andet sted. Traditionen med at opføre de kæmpemæssige gravanlæg af jord og sten fandt sted over store dele af Nordvesteuropa i den tidlige del af yngre stenalder.
Når trolden fra Gjøl kaster med sten
Ifølge overleveringen kaldes dyssen for Troldkirken, fordi en trold på den anden side af Limfjorden engang blev gal på Sønderholm. Trolden kunne ikke fordrage kirkens klokkeklang og kastede en kæmpestor sten over fjorden for at knuse tårnet. Stenen nåede imidlertid ikke helt så langt og er i dag den imponerende dæksten over dyssekamret. Stenen menes at veje 6-8 tons.
Troldkirken på frimærke.
De nordiske postvæsener bestemte i 1982, at temaet for den fællesnordiske frimærkeudgivelse i 1983 skulle være turisme. Og i Danmark blev det besluttet, at Egeskov Slot og en langdysse skulle være de danske motiver på udgivelsen i værdierne 2,50 kr. og 3,50 kr.. Claus Achton Friis blev anmodet om at tegne frimærkerne, og han valgte at lave motiverne som akvareller. Da han var ”faldet for” Troldkirken, blev det den, han brugte som motiv for den høje værdi i udgivelsen. Dette nordjyske oldtidsminde, det præger landskabet ved Sønderholm, betragtes som en af landets smukkeste langdysser. Det er den meget benyttede gravør Czeslaw Slania, der på smukkeste vis har graveret de to frimærker, der blev udgivet den 24.3.1983.
Logningskrav
Da dette er en virtuel cache, er der ingen fysisk beholder gemt på stedet. For at kvalificere dig til at logge cachen skal du i stedet stille dig ved infotavlen, og tage et billede af sig selv og/eller noget med dit profilnavn på, med Troldkirken eller infotavlen i baggrunden. Billedet uploades sammen med din online log. Dit ansigt behøver ikke at være med på billedet.
Virtual Rewards 3.0 - 2022-2023
This Virtual Cache is part of a limited release of Virtuals created between March 1, 2022 and March 1, 2023. Only 4,000 cache owners were given the opportunity to hide a Virtual Cache. Learn more about Virtual Rewards 3.0 on the Geocaching Blog.