Skip to content

Tabita - Virtual Reward 3.0 Virtual Cache

Hidden : 2/20/2023
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   virtual (virtual)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


For at kunne logge denne cache, skal du udføre 2 delopgaver. Se længere nede i teksten.


     

Tabita


Tabita står på havnen på Gjøl – det er en skulptur, der forbinder fortid, nutid og fremtid.

I 2016 blev Gjøl Kunstforening dannet med det formål at anskaffe, udstille og formidle kunst på Gjøl. Der blev søgt legater og fonde, og det lykkedes foreningen at rejse midler, så projektet kunne realiseres.

Billedkunstneren René Schmidt blev valgt til at lave en skitse og modellere en figur, der viser skala og metode. Skulpturen er opbygget af bejdsede syrefaste rustfri stål- trekanter. Den er bygget, så den kan modstå hård storm.

Tabita skifter udtryk afhængig af, hvordan sollyset skinner i pladerne.

Vartegnet Tabita er 5 meter høj, den byder både fastboende og turister velkommen fra både land- og vandsiden. Tabita blev indviet den 9. oktober 2022.

Der er mange meninger om Tabita, men besøg den selv, og vurder selv, hvad du mener om skulpturen.

Kunstværket er støttet med midler fra Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Vækstpulje Norlys, Jammerbugt Kommunes Kultur- og Landdistriktsmidler og lokale donationer og med hjælp fra håndværkere i området.

Som nogle måske har gættet, kommer navnet Tabita fra Hans Kirks roman ”Fiskerne”. Hans Kirk fik inspiration til romanen, da han i sommeren 1925 boede på Gjøl Kro.

Hans Kirk har formentlig, ligesom så mange andre, stået på havnen på Gjøl og spejdet ud over fjorden – og set, hvordan land og vand mødes. Han har måske tænkt over, hvordan det nye og det gamle mødes her ved fjorden. Tanker, som han deler med os i romanen ”Fiskerne”, som han har skrevet om stedet her.

Hans far kom fra en fattig, indremissionsk fiskerfamilie ved Harboøre, mens hans mor var grundtvigiansk. I barndommen fik Hans Kirk et indgående kendskab til den indre-missionske tro, som han skildrer i romanen ”Fiskerne”.

I 1977 blev romanen ”Fiskerne” filmatiseret, og den blev optaget flere steder rundt om i Han Herred. Mange af egnens befolkning fik job som statist i filmen.

I begyndelsen af romanen og filmen læser/ser vi, hvordan mændene står ved fiskelejet og spejder efter deres kvinder og børn.

I romanen og filmen skildres det, at Tabita bliver gravid med en arbejdsløs og ikke-hellig kæreste – og i slutningen af romanen og filmen står Tabita på fiskelejet og spejder efter hendes kæreste – hendes fremtid.

Logning af cachen:

Da dette er en virtuel cache, er der ikke gemt en fysisk beholder.

For at kunne logge denne cache, skal du udføre 2 delopgaver.

Der skal:

  1. sendes en mail som løsning på en opgave (se krav til mailen nedenunder – svaret skal IKKE sendes til min geocaching profil)
  2. tages et billede, der skal med i logningen af cachen
    Se krav til billedet nedenunder, der kan ses eksempler ovenfor

E-mail opgave:

På infotavlen (WP1 - N 57° 03.759 E 9° 41.950), står der, hvor mange trekanter, der er brugt til skulpturen. Disse tal skal bruges. Tallene er ABCD.

Løsningen skal sendes som en e-mail til ABCD@hegr.dk, med dit geocacher-navn i emnefeltet. Du får en automatisk e-mail tilbage, hvis dit svar er rigtig.

Billede opgave:

Tag en selfie, hvor følgende ting kan ses tydeligt:

  • Tabita, noget af fjorden OG
  • dig selv (du må gerne sløre ansigtet), din GPS eller noget med dit geonavn

Fotoet SKAL uploades sammen med logningen af cachen.

Hvis der ikke er sendt en mail OG vedhæftet et foto i logningen, bliver logningen slettet uden varsel.


Læs evt. mere på nedennævnte links, hvor vi har hentet inspiration:

Hvis man har lyst, kan filmatiseringen af ”Fiskerne” ses på følgende link:

https://www.dr.dk/bonanza/serie/152/fiskerne/51447/fiskerne-16


Virtual Rewards 3.0 - 2022-2023

This Virtual Cache is part of a limited release of Virtuals created between March 1, 2022 and March 1, 2023. Only 4,000 cache owners were given the opportunity to hide a Virtual Cache. Learn more about Virtual Rewards 3.0 on the Geocaching Blog.

Additional Hints (No hints available.)