
Findes der en tysk bunker fra anden verdenskrig på Lolland? Svaret er ja!
Under den tyske besættelse i årene 1940 - 45 byggede besættelsesmagten et stort antal befæstningsanlæg i Danmark, især langs den jyske vestkyst. Men ingen steder er der påvist noget, der ligner de to raketbatterier på Sydlolland, som blev bygget i besættelsens sidste måneder. Det ene i Rødbyhavn og det andet ved Vesternæs, og begge bygget lige bag ved det lollandske dige.
Af batteriet i Vesternæs er der bevaret to betonbunkere.
I sin helhed bestod anlægget af de to bunkere, en eller flere mandskabsbarakker, en observationspost på diget og fire stativer til affyring af raketter.
Den mindste bunker der har to døre, så mandskabet kunne komme hurtigt ud og ind. Den havde telefonforbindelse og elforsyning, og der var kabler mellem den og raketstativerne, så den må havde været kommandoenheden, og beskyttelsesrum for mandskabet, hvis en raket eksploderede i stativet.
Fra krigens sidste måneder er oplysningerne i de tyske arkiver sparsomme, og der er ikke fundet noget om, hvad formålet var med de to raketbatterier ved Vesternæs og Rødbyhavn.
Efter en historisk research, har ført til samme teori. De ”raketter” der skulle affyres her. Var lysraketter, så man kunne lyse dele af Østersøen og Langelandsbæltet op.
Modstandsbevægelsen rapporterede alle nye tiltag til Sverige, som samlede den tyske aktivitet i deres arkiv. I dag er det arkiv offentligt, og man der gode kilder med info om bunkerne.


Is there a German bunker from World War II on Lolland? The answer is yes!
During the German occupation in the years 1940-45, the occupying forces built a large number of fortifications in Denmark, especially along the west coast of Jutland. But nowhere has anything similar to the two rocket batteries on Sydlolland, which was built in the last months of the occupation, been proven. One in Rødbyhavn and the other by Vesternæs, and both built right behind the Lolland dike.
Of the battery in Vesternæs, two concrete bunkers have been preserved.
In its entirety, the facility consisted of the two bunkers, one or more crew barracks, an observation post on the dike, and four racks for firing rockets.
The smallest bunker that has two doors so the crew could get in and out quickly. It had telephone connection and power supply, and there were cables between it and the rocket racks, so it must have been the command unit, and shelter for the crew if a rocket exploded in the rack.
From the last months of the war, the information in the German archives is sparse, and nothing has been found about the purpose of the two rocket batteries at Vesternæs and Rødbyhavn.
Following a historical research, has led to the same theory. The "rockets" that were to be fired here. Were light rockets so you could light up parts of the Baltic Sea and the Langeland Belt.
The resistance movement reported all new initiatives to Sweden, which gathered the German activity in their archive. Today the archive is public, and there are good sources with info about the bunkers.


Gibt es auf Lolland einen deutschen Bunker aus dem Zweiten Weltkrieg? Die Antwort ist ja!
Während der deutschen Besatzung in den Jahren 1940-45 bauten die Besatzer eine große Anzahl von Befestigungen in Dänemark, insbesondere entlang der Westküste Jütlands. Aber nirgendwo wurde etwas Ähnliches wie die beiden Raketenbatterien auf Sydlolland, die in den letzten Monaten der Besatzung gebaut wurden, nachgewiesen. Eine in Rødbyhavn und die andere bei Vesternæs, und beide direkt hinter dem Deich von Lolland gebaut.
Von der Batterie in Vesternæs sind zwei Betonbunker erhalten geblieben.
Die Anlage bestand in ihrer Gesamtheit aus den beiden Bunkern, einer oder mehreren Mannschaftsbaracken, einem Beobachtungsposten auf dem Deich und vier Gestellen zum Abfeuern von Raketen.
Der kleinste Bunker, der zwei Türen hat, damit die Mannschaft schnell ein- und aussteigen kann. Es hatte Telefonanschluss und Stromversorgung, und es gab Kabel zwischen ihm und den Raketengestellen, also muss es die Kommandoeinheit gewesen sein und Schutz für die Besatzung, wenn eine Rakete im Gestell explodierte.
Aus den letzten Kriegsmonaten sind die Informationen in den deutschen Archiven spärlich, und über den Zweck der beiden Raketenbatterien bei Vesternæs und Rødbyhavn wurde nichts gefunden.
Eine historische Recherche hat zu derselben Theorie geführt. Die "Raketen", die hier abgefeuert werden sollten. Waren leichte Raketen, damit man Teile der Ostsee und des Langelandgürtels ausleuchten konnte.
Die Widerstandsbewegung meldete alle neuen Initiativen nach Schweden, das die deutsche Aktivität in seinem Archiv sammelte. Heute ist das Archiv öffentlich, und es gibt gute Quellen mit Informationen über die Bunker.
