Hjorten og Skovsøen
En Sommerdag kom en Hjort til en skovsø for at slukke sin Tørst,
og medens den stod og drak,
saa den sin Skikkelse afspejlet i Vandet.
»Hvilken Skjønhed og Kraft,« sagde den »,er der ikke i disse mine Takker!
men hvor uanseelige ere ikke disse svage og tynde Ben!«
Medens den saaledes i sine egne Tanker bedømte den Skikkelse,
Naturen havde givet den,
kom nogle Jægere og Hunde ad den samme Vej.
De Fødder,
som den havde fundet saa meget at udsætte paa,
førte den snart dens Forfølgere af Sigte,
men Takkerne,
som den var saa stolt af,
blev indviklede i Krattet og opholdt den,
indtil Jægerne igjen naaede den,
og blev Aarsag til dens Død.
Morale:
Foretræk det Nyttige for det Skjønne.