Forsøgsstationen i Tylstrup
Gården blev ved udstykningen år 1800 udskiftet fra Gl. Østergaard og fik derfor navnet Ny Østergaard og benyttedes som privatejet gård indtil 1905, da staten forpagtede den til forsøgsstation for planteavl. Det officielle navn var: Statens forsøgsvirksomhed for plantekultur ved Tylstrup.
Oprindeligt startede forsøgsvirksomheden i V. Hassing på ”Knoldgaard”, men jorden her var uegnet til formålet og da man i de år spekulerede meget på kultivering af St. Vildmose og staten forventedes at blive involveret heri, er det nærliggende at antage, at Tylstrup derfor blev valgt som nyt hjemsted for forsøgsarbejdet.
1906 flyttede man til Tylstrup med en 18 års forpagtningsaftale og ved aftalens udløb i 1925 købte staten gården til ejendom med et jordtilliggende på ca. 80 tdr. l.
Købmand Grundtvig Sørensen, Tylstrup, stillede på samme tid, 1906, sin i 1898 nybyggede gård, ”Fossevangen” i Luneborg til rådighed for forsøgsarbejdet. ”Fossevangen” blev indtil 1953 hjemsted for moseforsøgene, hvor forsøgsarbejdet blev flyttet til ”Centralgaarden” i St. Vildmose og gården blev solgt.
Al forsøgsarbejdet foregik fra Tylstrup under ledelse af forstander A.J. Hansen indtil hans død i 1911 og L.P.Jacobsen tiltrådte 1912. Jacobsen trak det store læs ved mosens kultivering, godt hjulpet af Niels Abildgaard, der i 1912 blev afdelingsleder på ”Fossevangen”, som staten købte til ejendom i 1918. Efter Jacobsens død i 1934, fuldførtes arbejdet i Vildmosen under Ejner Knudsens ledelse og derefter helligede man sig planteavlsforsøgene.
Hovedopgaven i Tylstrup var forsøg med kartofler, som den eneste i landet. Desuden forsøg med korn og græs. I 1987 var der forsøg med ca. 70 bygsorter – mange blev ikke til mere end numre. Samme skæbne overgik de fleste nye kartoffelsorter. En ny sort blev dog fremavlet og godkendt under navnet ”Tylva”.
Tidligere udførtes arbejdet i nær tilknytning til praktisk landbrugsarbejde, så resultatet kunne komme de udøvende landmænd til gode og der var derfor god tilslutning til markvandringerne på gården. Senere blev arbejdet mere forskerpræget og teoretisk. Ligeledes var der tidligere landvæsenselever på forsøgsstationerne, som fik praktisk og teoretisk undervisning. De blev senere afløst af fastansatte.
Omkring 1970 blev der fremsat forslag om at oprette en referencebesætning (genbank) for svin af Dansk Landrace og det kom på finansloven, så der i 1973 stod et færdigt staldkompleks og en ny funktionærbolig klar. Byggeriet blev opført på et areal beliggende ved Planteavlsforsøgsstationen.
Udover som genbank, blev stationens avlsbesætning, der startede med 200 orner og 200 sogrise, indkøbt fra 100 udvalgte statsanerkendte avlscentre, brugt til mange andre formål. Et af de første projekter var at fremavle en orne, der ikke havde ornens karakteristiske lugt og smag, med henblik på at kunne droppe kastration (det er vist ikke lykkedes helt). Sideløbende arbejdede man med afprøvning af et apparatur til drægtighedsundersøgelse på søer, og mange andre ting. Bl.a. har avlsstationen været med til at udvikle en vaccine til forebyggelse af mumificerede fostre og ellers blev grisen, kort sagt, fulgt fra fødsel til slagtning mht. tilvækst, foderoptag og meget mere.
Driften af Forsøgsstationen i Tylstrup ophørte i 1996 og gården blev i 1997 købt af en nabolandmand. Statens forskningscenter ved Foulum (AU Foulum) var nemlig blevet oprettet i 1984 som et sektorforskningscenter for jordbrugs- og fødevareforskning med avancerede forskningsfaciliteter såsom laboratorier og forsøgsstalde.
Og nu må jeg så nok også forsøge mig med at udlægge en cache
Kilde: Lokalhistorie. Et strejftog gennem Ajstrup Sogn, samt referat fra Aalborg Kommune.