For en del år siden blev der indført noget der hedder NEM-id. Jens Peter havde en del problemer med det. Men efter et stykke tid havde han vænnet sig så meget til det, at han ikke længere syntes at det snarere burde hedde svær-id.
Men for nylig fik han en besked fra banken: Ud med NEM-id og ind med noget der hedder MIT-id. Der fulgte en vejledning om at han kunne henvende sig hos kommunen for at få hjælp til at ordne det.
Det valgte Jens Peter at gøre. Han mødet op i kommunens borgerservice og fik at vide, hvad det drejer sig om. Først skulle han finde på nye koder. Det er ikke noget problem, når man har en god fantasi - men et noget større problem at huske nye hemmelige navne og kodeord (han var vist nødt til at skrive det ned på en lap papir?). Til sidst fik han udleveret en smart MIT-id kodedims, som han skulle anvende i stedet for det papkort, der hører til NEM-id.
Så langt så godt! - Et par dage senere skulle han overføre et beløb fra sin bankkonto, så han fandt papirlappen med de mere eller mindre hemmelige koder frem og gik i gang med de mellemtrin, der skulle til. Det gik fint - lige til allersidst - "Noget gik galt" sagde systemet - samt "prøv igen". Om igen ... samme resultat - øv! Han prøvede igen - denne gang mere omhyggelig både med det fra papirlappen med kode og med kodedimsen:
BRUGER-ID: Jens Peter Gyldenspjæt
ADGANGSKODE: ●●●●●●●●●
ENGANGSKODE: 622685
men selv om han havde gjort alt rigtigt (syntes han) var der stadig noget galt - og denne gang sagde systemet, at nu var der låst for flere forsøg.
Du kan nok ikke hjælpe Jens Peter, men hvis du kan indse, hvilket problem han er løbet ind i, kan du finde cachen. Den er på koordinaterne N 55° 44.??? E 012° 27.???.
